Borgmestrene i Snave og Jante er sikkert begge glade for deres arbejde. En gang i mellem har de bare problemer med indbyggernes humor, og må stramme sig lidt op og prøve at gøre tingene bedre.
Jeg er ikke sikker på hvem der er borgmester hvor. For et par år siden havde den ene problemer med både skat og mand. Han har i mellemtiden har fået arbejde et andet sted. Lige nu har den anden, der åbenbart ikke er regnskabsmand, problemer med rejse- og tøjregnskab og er ikke sikker på hvornår han tør bruge sit private tøj, eller det, han har fået til at passe sit job, som man efterhånden får på de fleste arbejdspladser.
Desværre kender jeg ikke ret meget til hverken politik eller geografi.
Efter sigende ligger Jante vidst nok i Jylland. Snave ligger helt sikkert midt i Danmark på Fyn, hvor de bruger samme dialekt som englene gø' om søndawen, når de er rittig' glae' fordi de har fri. Den blev ret kendt for noget siden i en reklame om den evige optimist, Polle, der altid fandt underholdende løsninger mens pessimisten fra Jante stadig spekulerer over hvilken kaffe han ska' hælde i uventede gæster.
Jeg kan ikke at afsløre dens beliggenhed. En fyr hos en af naboerne, hed vidst nok Andersen og skrev en bunke historier, der gjorde ham lige så kendt som Polle. Jeg vil heller ikke ha' vrøvl for at afsløre lokale hemmeligheder da præsterne i nabobyen i 70 år har heddet det samme som jeg.
HUSORDENEN i de to byer er bemærkelsesværdigt forskellige. Jeg tar' lige begge med:
Snaves 10 værdier:
1. Du skal tro, du er noget.
2. Du skal tro, at du er lige så meget som os.
3. Du skal tro, at du er lige så klog som os.
4. Du skal vide, at du er lige så god som os.
5. Du skal tro, at du ved lige så meget end os.
6. Du skal tro, at du lige som os.
7. Du skal tro, at du dur til noget.
8. Du skal kunne le ad dig selv.
9. Du skal tro, at nogen bryder sig om dig.
10. Du skal tro, at vi kan lære hinanden noget.
Jantes 10 værdier
1. Du skal ikke tro, du er noget.
2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.
3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os.
4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os.
6. Du skal ikke tro, at du er mere end os.
7. Du skal ikke tro, at du dur til noget.
8. Du skal ikke le ad os.
9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget
Jeg er spændt på at høre hvem, der mener de bor hvor. Så må løsningen på min historie vente et par dage.
Henningb.