I ødemarken
i natten ved
en ild sidder
en skikkelse
alene i stuen
isoleret fra
naboen
mennesket
bag muren
i sin bolig
stirrende fortabt
ud i rummet
ind i ensomheden
I nattemørke gader
silhuetter på
uendelig vandring
søgende sjæle
ensomme liv
fanget mellem
murer rejst
for at holde
afstand
Hvem er fange
hvem er fri
hvem er inde
hvem er ude
i natten
ved ilden
bag muren
sidder en
skikkelse
Vi er fanget men
ved det ikke vil
ikke indse -
erkendelse og
indsigt er
smertefuldt vi
viger for smerte
undviger indsigt
og selverkendelse
vi rejser mure
lukker inde
lukker ude
hvem er silhuetten skyggen
det todimensionelt billede
Dig - mig - os.
Trommerom og
gentagelsesrutine
dag efter dag under
solen er intet nyt
og ingen fri
fortidens hukommelse
kroppens erindringer
forgangne tiders håb
og smerte har vi med
fra undfangelsen
en uafrystelig
bagage
Dna - gen - arvemasse
videregiver sindets
oplevelser maler
livet med fortidens
farve ikke nutidens
palet -
vi er mer vor arv
vore forældre og
forfædre end
vi indser vi er
mer ufri end
vi erkender
Genet fortæller
lytter vi
vil vi hører
Vi tror vi er fri
men DNA fastholder
os i mønstre tegnet
tideligt meget
tideligt i hjernen
skitsen hed
Lucy
Homo habiles.
Hjernestammen
udviklede os
krybdyrhjernen
formede os årmillioner
før vi fødtes vi
er ny - Homo
Sapiens Sapiens
er en knop på livets træ
et blad i en uendelig skov
et pollen i universet.
I ødemarken
i natten ved
en ild sidder
en skikkelse.