Den nat drømte jeg om
venskab og kærlighed
vågnede i sorg
forladt
Jeg kan ikke se
hendes ansigt og
ved ikke hvem
hun er jeg har
aldrig truffet
hende hun er
ikke smuk ikke
stor ikke lille
hvordan hun ser ud
ved jeg ikke alligevel
kender jeg hendes
sind livet er
tomt når hun
går.
Det gør hun
ikke fordi vi
er uvenner vi
elsker hinanden
det er ikke
en erotisk
drøm men en
om venskab
inderlighed
og sammenhold.
Hendes ånd er
kærlighed og venskab
jeg har ingen tid været
sammen med et sådan
sind men hun må
gå videre
jeg lader hende
gå uden bitterhed
til den hun går til
jeg forstår ikke
hvorfor hun går
selv om jeg forstår
hun elsker en anden.