Et andet sted, i en anden tid, gik en ung mand i høstmørket mod sin hybel på papirfabrikken der var hans arbejdsplads, og hvor han boede. Han tænkte over beslutningen han havde truffet, ordene han sagde til pigen han netop forlod. Han ville afslutte deres forhold fordi han havde indset det ikke kunne gå, de var for forskellige pigen og ham. Men hendes reaktion fik ham til at træffe en skæbnesvanger beslutning. Ung, uerfaren i livet og uvidende om piger faldt han for hendes gråd og bedrøvede udtalelser og blev fanget ind i noget han ikke ønskede at være en del af - den unge piges verden.
Havde han fulgt sine tanker, stået fast på sin beslutning havde han sagt til pigen at hun ville komme over det og snart finde en anden mand. Hun var ung, nydelig og livlig, så det ville ikke have taget lang tid, men tåre og smertefulde udbrud fik ham til at blive, han fulgte ikke sine tanker, stod ikke fast på sin beslutning og universet blev som det er.
Nu er han en gammel farfar der stadig går i høstmørket og tænker over beslutningen han traf dengang og mange han har truffet siden.
Der gik en ung mand i høstmørket.
DA JEG VAR 22ÅR I 1966