Jeg fryder mig over det initiativ
der vises rundt i Europa
De styrer os uden om strid og kiv
fra kontorenes plydsklædte sofa.
Fra dette hjørne de vogter den fjende
som trænger sig ind på hver borger.
De værner os alle mod terrorens vinde
og skåner Europa mod krig og mod sorger.
På skrivebordets grønneste filt,
dér udkæmpes mangt et slag.
Der arbejdes hårdt, men mangel på ilt
forvirrer den kæmpendes sag.
For terror og krige i fremmede lande,
og sultene menneskers bedende blikke,
kan ikke røre den tykhudede pande.
Det tilskrives blot som lokale skikke.
At mennesker dør en sagesløs død,
får ingen kommission op af stolen.
De sidder sikkert i magtens skød,
og nyder diæter i solen.
De mange milliarder der trilles i kassen
bli'r brugt på langt mere presserende ting.
Thi, fjenden befinder sig ret på terrassen,
og Rådet må nu se at komme i sving.
For fjenden er større og svær at håndtere,
den truer alt og får det nemt til at sejle.
Den angriber skjult og kan sig let kamuflere
som lakridspiber og kanelfyldte snegle.