Nu står du her på vanviddets rand,
med mors panser og fars styrke.
Men med tiden bliver jorden under dig vand,
og dit skjold vil blive din byrde.
Nu kommer Stress og Traume, de snyltende fisk,
bider og bryder din rustning.
Bidende har frygt og vrede som gift,
og du vil stivne, forbløde og drukne.
Når du er der, på bunden af havet.
Såret, bange og svag.
Gør hjertet stort og sindet let,
Så vil du hurtigt få kræfter tilbage.
Nogle gange rammer vi bunden,
Men det er ikke enden, ikke ilde.
Her kan du få et bedre afsæt.
Reflekter, forbered og få hvile.
Det siges af vise mænd,
at styrke ikke er aldrig at falde.
Styrke er at rejse sig igen,
men det vides ikke af alle.
Brug mod og beslutsomhed, ikke skjul og sværd.
Blød ikke for andre, men giv dem vejledning og nærvær.
Sig fra overfor snyltere, beskyt dit domæne.
Åben dit hjerte og vid du ikke er alene.
Når du en dag når op, der hvor der er lyst.
Ukuelig, blid og stærk som oksen.
Og du kan hjælpe andre der drukner, ind til en kyst.
Så vil vand atter blive jord igen, og du vil være voksen.