Hvorfor ser I ikke hinanden
når I står der og snakker
smider om jer ord
og gloser
i et kapløb om succes.
Hvorfor ser I ik' at smilet
aldrig helt når op i øjnene,
og at fingrene
nervøst
skraber neglelakken af.
Hvorfor ser I ikke hinanden
når I spørger hvordan det går
og svaret falder lidt for prompte
mens øjnene de ber' om
en chance for at tale
om de ting som munden,
allerede
har lukket sig tæt og fortroligt om.
Hvorfor ser I ikke hinanden
når alle tegnene er der.
At hænderne de ryster
og knoerne er blå,
Hvorfor spørger I ikke når I ser,
at øjnene ikke har sovet længe.
Når knæene giver efter
og tyngdekræften kun er
tung.
Hvorfor ser I ikke hinanden
når Verden falder sammen,
og hænderne rækker ud
i et håb om simple kærtegn,
mens facaden krakelerer.
Hvorfor hører I ikke hinanden
når stemmerne de knækker
og ordende har mistet
det allersidste strejf af
oprigtighed.