På afstand, en simpel og kedelig flok.
Tæt på, et kaotisk freakshow.
Jeg sorterer og arrangerer i uendelighed.
Observerer farvemylderets flow.
Æsker er fangende, firkantede.
Forbandet stereotypiske!
Titler og rammer fængsler,
de drømmende og flyvske.
Som stjerner i et spektrum,
har hver brik sin egen nuance.
Men nogle passer ikke ind,
eller har aldrig fået en chance.
Måske de er forbindelser,
mellem et motiv og et andet.
De er overgange mellem mønstrene,
broer mellem lande.
Nogle ligger med bagsiden op,
gemmer sig i hoben.
Men smukke er de brikker nu,
der ikke er falmet i solen.
Andre er slidt dunkle,
og krakkeleringen smitter.
De trænger blot til en kærlig hånd,
og et fundament som er sikkert.
Men min tålmodighed slipper op,
ingen kender spillets mål,
Brikkerne er spredt for alle vinde.
og kasserne er et bål.
Tid forandre brikker,
Min mission er håbløs.
Jeg bliver aldrig færdig,
om så natten bliver søvnløs.