Drukner mig på en flaskebund
Sprutten bedøver sanser og mund
Dæmper folks resonerende halsbetændelse
Stanken og synet giver mig væmmelse
Ikke fordi jeg er bedre selv
For det menneskeheden er bedst til
er jo at slå sig selv ihjel
Spænder ben for migselv igen
Løfter fingeren til en gammel ven
Går zigzagget, baner vej frem
Jeg burde vælte min krop hjem
Men stilheden tynger som lænker
Fred i sindet, hører de døde til
Hader at hører hvad jeg tænker
Danser grimt for sidste gang
Igen falder jeg for dyrets trang
Mine kammerater får en griner
Idet hun giver mig en sviner
Går udenfor hvor morgenen er blændende
Jeg ku godt have holdt ud en time til
Men jeg ville ikke overleve tømmermændende