vi er her igen
kommet med drivisen
skælvende i procession med dødsdæmoner i flok
du er
fløjlsgrå
og smuk som polarvinden
kun ti slægter af landpattedyr yngler på grønland
vi er en af dem
bundet til natten magnetisk sitrende
lever vi
i iskold ømhed
her er alting sandt
ishavet vokser
det sortner mod nord
vinteren falder og mørket med
det dundrer i dybet
slag efter slag
forbliver natten kold
det var her
vi så hinanden
sneblindt dansende
til finhvalens nynnen
og gletschernes sang
du ved det ikke
jeg er blot et menneske
jeg har
ingen lemmer der kan nå dig ingen stemme der kan skærme
kun en krop
frostklart stivnet
længes den
mens kærligheden kalder
jeg ender hvor vi mødes