Jamen, selvfølgelig skulle de giftes en dag. Ægteskab, hus og børn var en integreret del af planerne... Nu skulle alt det andet bare lige falde på plads først. De måtte ikke tage nogle overilede og impulsive beslutninger. Det sidste impulsive hun selv havde gjort sig skyldig i, efter hun mødte Henrik, var at forelske sig hovedkulds og tænderskærende i ham! Faktisk havde hun vidst det allerede den første dag på kontoret. At han var den absolut eneste ene. Godt at HAN var så standhaftig og aldrig ville gøre noget der kunne opfattes som uanstændigt og anstødeligt. Det var klart at han holdt lav profil. Der var jo hensynet til hans kone. Det var klart at han aldrig i direkte vendinger erklærede sin kærlighed. Han var jo den fuldendte gentleman. Men i sig selv var hun aldrig i tvivl. Selvfølgelig var hendes altopslugende kærlighed gengældt!
   Klart, at det heller ikke havde været let for hende, at være ene om at bære på en kærlighed så dyb og speciel. Hun havde længtes efter den dag han ville tage hende i sine arme og retfærdiggøre de lange ensomme nætter, hvor drømmene og fantasierne om ham holdt hende i et febergreb. Hun havde længtes efter at han skulle kysse hende, fortælle hende at nu var det bare de to, til helvede med alle andre, og tage hendes hjerte, hendes tanker, hendes krop med på himmelflugt! Hun havde tit i de første par år på forkontoret tænkt, at kunne hun bare én eneste gang smage hans kys, mærke hans krop, og få tid og lov at gøre alle de ting hun kun havde fantaseret om... Men, hun ville jo heller ikke have ham anderledes! Selvfølgelig skulle de tage de hensyn de var nød til, og det måtte tage den tid det tog....
   Tid... Det havde der været rigeligt af, siden hun mødte Henrik første dag. Dengang var han souschef, og da den gamle direktør gik på pension var det ham... hendes elskede, der rykkede ind på direktørkontoret. Det havde været en stor dag for dem begge! Specielt at han selv overbragte hende budskabet om at hun skulle være hans personlige sekretær! De skulle dele kontor, og hun kunne nu 100 % koncentrere sig om ham! Nu manglede bare skilsmissen. Selvfølgelig måtte han lige lade gå lidt tid. Det var hun fuld af forståelse overfor, dog var hans taktik og fremgangsmåde dog begyndt at undre hende.... Nej... Det var ikke fordi at hun tvivlede på hans kærlighed. Slet ikke! At firmaet havde økonomiske problemer var jo ingen hemmelighed, men det havde da været svært for hende lige først at gennemskue for hende, at Henrik brugte disse vanskeligheder som et skalkeskjul. Han ønskede at fritstille hende, så hun havde tid og mulighed for at planlægge deres fælles fremtid. Alligevel havde hun haft svært ved at vænne sig til den nye situation.
   De havde været søde ved hende her. Alle sammen. Lige fra hun blev indlagt efter kollapset derhjemme. De sagde alle sammen til hende, at hun skulle tage den tid det tog at komme ovenpå igen... Det vidste hun godt hvad betød: Henrik ville snart komme efter hende. Lige pludselig ville han stå ude hos afdelingssygeplejersken og give besked.... Det var snart tid.... Det var hun ikke i tvivl om....