Han sidder længe og venter på svar. Der kommer intet.
   Det kan sikkert ikke betale sig, at spørge igen. Måske er det første spørgsmål slet ikke nået frem. Der er sikkert meget langt til himmelriget.

Går ud til køleskabet og henter en øl. Den sidste. Åh nej, handle, ned på gaden. Det er næsten en uoverskuelig aktivitet. Går ind i stuen, sætter sig tungt i sofaen og ser sig omkring. Knapper øllen op og tager en ordentlig slurk. Den kølige øl kan mærkes hele vejen ned i systemet, indtil den lander på bunden. Maven kniber sig sammen.

Det kunne være, at en lille gåtur ville gøre godt. Det er efterhånden et par dage siden. Overvejelsen fejler, det er også dårligt vejr.

Falder atter i staver. Ind i et makværk af tanker, der falder over hinanden. Alle vil først, men ingen får lov. Han bliver irriteret over mylderet og tænker, at der bør være en rækkefølge og et nummersystem, så han kunne få bragt orden. Selv om natten vil mylderet ikke falde til ro og han står op lige så træt som da han lagde sig.

Tænder for fjernsynet. Hans eneste kontakt til omverden i de sidste par dage. Sikke en omverden og han zapper i det uendelige. Intet virker sandt, intet kan føde ham og fylde ham op. Han stopper ved en krimi. Døden er altid et godt emne, selv om det er en genudsendelse og han ved hvem morderen er.

Tænker pludselig på, at hans liv ikke skal være en genudsendelse. Når man er nået til genudsendelser, så er der ikke noget bedre at byde på. Det var det, hans liv er blevet. En lang genudsendelse. Kulden ryster hans krop, selv om den er svedig på overfladen.

Han er klar over, at depressionen har taget bo i ham. Depressionen er på gennemrejse. Helt sikkert den samme som besøgte ham sidst, og de forrige gange. Han er blevet til et "Bed and breakfast" for den besøgende. Den tager alt hvad der er at tage. Han servicerer i det uendelige.

Han forsøger igen, at gribe fat i en parallel tankerække. Mange gange var dette forsøgt og tankerækken var gået i sig selv igen. Depressionen havde opdaget hans bedrag.

Hvordan kommer jeg af med denne uvelkomne gæst?

Tankerne er mange. En del af dem er mest forvirring og anelse smådesperate. Nogle vejrer tungere end andre. Facts må på bordet. Ind til kernen. Depression er: Genudsendelse, det evige gentagne. Det samme, det der kører i ring, det som gøres, fordi det skal gøres og gøres ikke af lyst og hjerte. Mangel på identitet i handlingerne.

Han rejser sig op med øllen i sin højre hånd. Går ud foran spejlet i entréen. Ser dybt og inderligt på sig selv.
   Jeg skal elske mig selv. Jeg skal bruge mig selv til det jeg er bedst til. Jeg skal væk fra det gentagne. Jeg skal ikke forestille mig, være glad når jeg er trist og det triste skal væk for at blive glad og måske bare lidt lykkelig. Jeg skal ikke bruge så meget energi på andre, det gengældes alligevel ikke, fordi jeg er det forkerte sted. Der skal nye boller på suppen. Hvordan ændrer jeg det?

Med et står tiden stille, mylderet falder til ro. Depressionen står naglet til væggen. Han ved han har fat i noget af det rigtige.

"Jeg trænger til en genfødsel!"