Om jeg nogensinde lærer at kunne forstå livets tomrum, der flasker sig i mine tanker. Jeg er lidt ked af det i dag. Jeg er blevet betaget af fyren med den skæve pik. Jeg er ikke helt sikker på om jeg er forelsket. Det bilder jeg mig ind jeg ikke er. For jeg ved jo godt han ikke vil kendes ved lille mig. Og hvis jeg nu fastholder denne tanke, så kan det måske være at hjernen ikke længere kører i evig tomgang. Fyren med den skæve pik, rejser i morgen. I en hel måned, for at finde "et eller andet" der giver mening. Jeg giver åbenbart ikke tilstrækkelig mening nok.
   Skæverten skal på pilgrims rejse. Suk,.. Jeg håber ved Gud han når de tusind kilometer, han har fortjent det. Min elskede kaffeven,...

Jeg nipper til min kaffe, min elskede kaffe med mælk. Jeg sutter til min Prince, jeg kan godt lide at ryge. Jeg elsker at ryge. Det mætter mig op, når jeg tænker, fintænker,..

Jeg har lige haft en mindre samtale med min eks, min eks kæreste for længe længe siden. Da lille Rasmus var en lille tyk kindet dreng. Han inviterede mig i kolonihavehuset, på pølser og kartoffel salat. Jeg kan godt lide ham, Frank. En forunderlig spøjs kokke gangster. I et evigt fortæller mode. Og det bedste er nu at man altid griner, når han fortæller, det kan jeg lide. Jeg bliver tryg og varm i kinderne, jeg hygger mig, især når vi har fået et glas billig vin eller to,.. eller fem. Nede fra Lidle. God kvalitets smag har Frank nu aldrig haft. Og med tanke på han stod i lære ved én landets bedste kokke dengang, kan det godt undre mig lidt.

Forleden talte vi om gamle dage. Det er mere end tolv år siden vi kom kærester. Jeg var ung og naiv, Frank et årti ældre end jeg. Lige da vi havde mødt hinanden i jylland, slæber han mig med til København. Vi skulle over og tømme hans hule på Vesterbro. Hulen skulle fremlejes. Pengene var små,.. Jeg nybagt mor og Frank nyansat kokkemand med et enormt forbrug, af Underberg og joints.
   Lille mig var meget meget forelsket. Jeg var bum sikker på, det skulle være os. Men i løbet af ret kort tid, går det op for mig at det ikke kunne gå. Frank drak, Frank valgte sine venner, arbejde og sin billige vin. Men her et årti efter, er vi blevet naboer. På Vesterbro.

Forunderlige verden.

Dengang Frank slæbte mig med herover, var jeg rædselslangen. Bange for at gå alene i kiosken. Bange for narkomanerne. Bange for det hele.

I dag, er jeg blevet betaget. Ikke bare af Vesterbro by night. Men af de mennesker jeg møder hver morgen på vej i kiosken. Istedgade, Gasværksvej,.. De gule busser. Larmen. Fyld mig op.

Nogen gange behøver man ikke at, rejse så langt væk. For at finde det, man tror man har manglet hele sit liv. Det kan være lige dér, hvor man har været mest bange.