Savnet, er der endnu. Det gør ondt. Jeg kan se det i spejlet. Jeg er blevet ældre, mere krøllet. Mere grå,..

Jeg er ved at gøre op med fortiden. Hele huset er fyldt med Jemogfix papkasser. Drikker lunken kaffe, og iført nattøj. Kl er 22.33. Gennemgår mine papirer. Brevet, det fine gudesmukke brev han skrev, på vores første møde. Jeg måtte ikke åbne det før han var kørt. Jeg stod i vinduet og kiggede efter ham. Med brevet i hånden. "Lykkebo 22 juni"
   Jeg græder, i det han forsvinder i svinget. Vores første møde var voldsomt, betagende. Samtaler, vin og musik. Vi griner, lidt efter stilhed med dyb øjen kontakt. Jeg iagttager dig i det skjulte,..


Jeg blev betaget i dét øjeblik han trådte ind i mit køkken. Dybe mørke øjne, der rummede en vis ensomhed. Hans rolige stemme, der lagde sig over mit urolige sind. Hans bløde hænder, med de rolige bevægelser, jeg kunne se,.. se på dem i en uendelighed. Veltalende, med et twist af rebelsk retorik.

Jeg havde fra første øjekast lyst til at kravle ind i ham. Passe på ham. Men jeg fik ikke lov. Han gled væk, lige så stille. Jeg opdagede det ikke, jeg var optaget af min egen betagelse. Jeg var i en lykkerus af fuldendt tryghed. Jeg var et helt menneske for første gang.

Nu sidder jeg her, midt imellem alle kasserne. Alene og med et brev. Gør op med fortidens synder.

Laver mig en ny kop kaffe. Hiver en uldtrøje frem og mine møre gummistøvler. Skriver et nyt brev.


"Kære X

Jeg savner dig, jeg mangler dig. Du gjorde mig til en kvinde igen. Jeg længes efter dine hviskende ord i mit øre. Jeg længes efter os. Jeg håber en dag, vi to,..findes på den skråning i Italien, ...

En skønne dag.

L.

Jeg sidder til tonerne af Ludovico, folder forsigtigt mit brev sammen. Og lægger det i hans krøllede konvolut. Holder det tæt ind,.. Betragter min have. Mindes tilbage, hvor vi sad ved stranden. Kan mærke dit favntag. Nyder min kaffe i stilhed. Fantasierne løber afsted. Dig i haven, mig i køkkenet. Nybagt æblekage,..

Rejser mig, og tænder et lille bål. Alene. Jeg må videre med papkasserne. Brænder vores breve. Bilder mig ind, det vil lindre,..Bilder mig ind at jeg får lov at starte på en frisk. Bilder mig ind, at i aften er du væk, du forsvinder med den blå røg der langsomt stiger til vejrs. Jeg bilder mig ind, at i morgen når jeg vågner, og jeg låser Lykkebo af for sidste gang,.. Så er vi to, væk.

Som om vi aldrig var til.