Denne fortælling starter for 24 år siden.

Egentlig starter den lang tid før det. Dengang jeg stadig var en knægt. Men lad mig alligevel starte der for 24 år siden. For ellers bliver den simpelthen for lang. Den mister sit fokus.

Jeg sidder på en pænere restaurant i det indre København. Det er maj måned. En af disse fantastisk milde aftener der for alvor varsler, at sommeren er på vej. At tiderne er ved at skifte, som de skifter hvert eneste år.

Foran mig sidder en meget smuk 30 årig kvinde. Hun er lyshåret, hun har kjole på og hun har de blødeste røde læber. Jeg er 24 år gammel og på min sidste arbejdsdag som gigolo. Jeg ved det bare ikke endnu .

Indtil da var aftenen forløbet som den skulle, som de altid gjorde.

Jeg havde gjort mig klar, mødt kvinden det aftalte sted foran Magasin du Nord. Taget i operaen og efterfølgende var vi så gået ned på den restaurant, hvor vi nu sidder og smiler til hinanden, bare for at få en lille bid natmad, en kop kaffe, måske endda et glas vin, inden vi skulle elske smukt - denne ene gang.

Kvinden sidder og smiler til mig, jeg husker stadig at jeg kunne se hendes smil afspejles i hendes øjne. Den røde læbestift glinser let fugtig i stearinlysets skær.

Hun var illusorisk lykkelig i dette nu - hendes nu.

Maskeraden perfekt, arbejde udført.

Ud fra højtalerne strømmer der stille musik, kun overdøvet af de glade stemmer i aftenen.

Kvinden er i gang med at fortælle en historie om hendes søsters tur til Grækenland, om en utrolig dejlig oplevelse dernede. Jeg smiler men langsomt siver hendes ord ud mit hoved og ind siver lige så stille og roligt ordene fra sangen der spilles i baggrunden .

Jeg er sikker på jeg er den eneste i lokalet der overhovedet er bevidst om den sang, alt begynder at gå i stå, tiden begynder at gå langsomt .

Broken dreams lay all around me,
Sad eyed children of despair.
Whispered voices in the distance
Call me on to who knows where.

Alt går totalt i stå, jeg ser et par røde læber bevæge sig foran mig smilende men alt jeg hører er

Only my soul, stops me crying,
Wondering why I feel alone.
And only my love keeps me from
Weeping, so bad,
Giving me strength, to carry on.

Sangen slutter . En pludselig forståelse af, at det jeg gjorde var en søge. At jeg måtte videre, søge andre steder. At det at søge nok var min skæbne . At dette ikke var måden.

Jeg rejser mig op, smiler sødt til kvinden med de røde læber, læner mig frem, kysser dem, mærker hendes varme lidt tunge ånde og ser forvirringen i hendes øjne. Siger helt tæt og med stille stemme ind i hendes øre.

"Du er utrolig smuk, dine læber er fantastiske, men jeg må gå. Ked af hvis det ødelægger din aften."

Vender mig om , går op til baren, betaler og forsvinder ud i den lune maj aften.

Det var sidste gang jeg tog penge for at elske med en kvinde.


Denne fortælling fortsætter 24 år senere.

Egentlig har den været i gang hele tiden, der er været rigtigt mange kvinder, mange bristede hjerter i de mellemliggende år, men der var aldrig den rigtige.

Det er den første dag i november, skorpionens måned - min måned.

Jeg sidder og skriver med endnu en kvinde med røde læber. Hun har helt fantastisk smukke røde læber. Jeg har egentligt et stykke tid vidst at der var noget helt specielt ved netop disse. Disse læber har de sidste uger flere gange fortalt mig, at hun ikke kunne nu, at hendes liv er i en fase hvor der kun var plads til hende, uanset hvad.

Jeg har kæmpet, det ligger til mig, har jo søgt længe. Hun sender mig noget, jeg modtager .

Ud af mine højtalere, strømmer den sang der dengang betød indsigt

Alt går totalt i stå, jeg ser et par røde læber foran mig smilende.

Only my soul, stops me crying,
Wondering why I feel alone.
And only my love keeps me from
Weeping, so bad,
Giving me strength, to carry on.

Déjà vu. Jeg indser ringen er sluttet, men, at hvis jeg denne gang ikke skal søge 24 år mere, må jeg lade disse læber gå.

Lade hende gå sin vej, ikke lade det være min vej der bestemmer.

Så jeg afgiver et løfte.

Jeg vælger denne gang ikke at bøje mig frem og kysse dette utrolig smukke par røde læber.

Havde jeg gjort det, var det ikke mig der denne gang var gået ud af døren og ikke kigget mig tilbage.

Men alligevel smiler jeg lidt, Ace har spillet sit kort. Nogen gange må man ofre for at få.

Kan og vil ikke gøre andet end at vente.

Mens sangen spiller videre i baggrunden :

Hear me crying out for love.
Hear me crying out for love.
I'll never let you know it,
I can only show it in my song.

Only my soul.