"Hvorfor gjorde du det?"

Spørgsmålet lød på syngende norsk, men jeg kunne selvfølgelig godt forstå det. Alle øjne i retsalen var rettet imod mig. Jeg trak på skuldrene.

Hvordan skulle jeg nogensinde kunne forklare det? At jeg bare vågnede en nat - badet i sved - og vidste hvad jeg skulle gøre. At jeg samme morgen var NØDT til at tage et fly. At jeg vidste, hvor jeg skulle gå hen. Og hvad der ville ske, hvis jeg ikke begik en forbrydelse. At jeg har ændret alt. Hvordan skulle jeg nogensinde forklare det?

Jeg lukkede øjnene og genkaldte mig, hvordan jeg gik hen mod varevognen. En blond mand steg ud af den, klædt i politi kampuniform. Han så forskrækket på mig, da jeg gik lige hen til ham.

"Hej Anders" sagde jeg - og skød ham i ansigtet.