I en båd
Uden årer
Mine øjne
Uden tårer
utilregnelig og bestialsk
mentalt handicappet
jeg stiller in på autotune
jeg sætter en ære i at være
ikke engang det kan jeg magte
tilværelsens ubærlige lethed
elektrochok næste stop
en naturlig udvikling
i et helt normalt liv
jeg er ved at sprænges
fordi jeg længes
og ikke ved hvad jeg vil
livets uudgrundelige sværhed
jeg går min vej
forlader dig
eller var det omvendt?
Det kunne være så nemt
Det burde det faktisk være
Men i virkeligheden
Er alt
Faktisk blot meget værre
Jeg skriver om elendigheden¨
Er der ikke andet?
Jeg er så træt af at være forbandet
Mit talent er begyndt at ire
Endnu inden jeg er blevet kaldt
Digterspire
Hvem er det jeg prøver at narre?
Prøver at overbevise om
At alt er som det skal være
Der brænder en ild
Og jeg bærer ikke skuespillerens maske
Et spøgelse som ses
Gennemsigtig smerte
Så kan du lære det!
Kom ikke for tæt på
Jeg kvæler dig i mit ærme
Fugle flyver i sværme
Jeg flyver for mig selv
Lyver igen og igen
Det burde ikke være så svært
At være 24 år
Der er hungersnød
Og der er trange kår
En knaphed og en længsel
Efter lysere tider
Jeg minder mig selv om
At det er det værd
Stiger op ad graven
Spænder min hjelm
Lader mit gevær.