Jeg har sagt, at nu skal det være slut med at sidde her i lejlighedens trygge ensomhed. Jeg må ud, bare gøre noget. Jeg stirrer ind i væggen dagen lang, naboen er begyndt at brokke sig. Hun føler sig overvåget. Jeg ser intet, ved ikke hvordan hun ser ud. Stirrer uforstående på den fremmede kvinde, som råber i min lejlighed. Det er som om, hun ikke har forstået, det er lige meget. Jeg ser ikke noget, ikke engang nu, hvor hun står her lige foran mig. I min øjenkrog bemærker jeg i farten fra en tanke til en anden, at hun vidst er lidt rød i hovedet. Jeg ror i min egen båd ad snoede tunneler, riverrafter ad stejle vandfald og springer i faldskærm alt imens, at kvinden for mine fødder vidst er ved at være færdig med hendes sang. Hun ligger på knæ og græder på mine fødder. Jeg trækker uforstående mine fødder til mig. Hun kigger op med mord i øjnene, og skriger:
"Hvor er du henne ?" Egentlig et godt spørgsmål. Jeg dykker langt ned i havet, mærker trykket for mine ører. Løsrevne klippestykker banker mod min krop, mens jeg stiger op imod overfladen. Da jeg endelig ser solen igen, opdager jeg, at jeg kender kvinden, som bor inde ved siden af. Det bølgede hår, de blå øjne - store runde læber. Hun gisper, som en fisk på land, da hun ser, at jeg ser hende. Hun hvisker:
"Hvor er du? Kom tilbage til mig" Hun er egentlig smuk, som hun står der. Jeg bliver angrebet af en tanke, som stikker mig i maven med dårlig samvittighed. Hun kender også mig, ser, at jeg er næsten nærværende. Tanker trænger sig på. Jeg tager en tur mere i hippodromen. Den ydre seance fortsætter på den anden side. Hun har fanget min opmærksomhed. Hun så mig et kort øjeblik, nu lugter hun blod. Jeg prøver at flygte ud over prærien på min hest.
Jeg mærker hende tæt, kender hendes duft og åbner øjnene, da hun kysser mig tilbage. Hun griner lettet og tørrer sine øjne, da hun ser, at jeg er tilbage. Jeg føler mig dum. Hun står jo lige der. Hvem ville ikke give sin højre arm for den krop? sit venstre ben for det smil? Men jeg flygter ud over stepperne, ned i dybet - langt væk i min søgen. Jeg er heldig, at hun står der endnu. Jeg slog sku en jackpot, dengang hun sagde, ja.
Nu elsker vi mens jeg fastholder hendes blik, vi er fuldstændigt forbundne mindst en halv time, indtil naboen igen brokker sig.