Så tidligt og snarligt vi vågner
med ukendte hænder
senede og benede
med årerne et udtrykkeligt billede på årene
et helt liv forsvundet,
forstummet sagte
som blide bølger mod strandkanten.

Nu, vi døde vågner
i en stue knap så stor som vi husker den
med klenodier og billede der fortæller vort liv.
Ved siden af er værelset tomt.
Toms billeder blev smidt i en pose
kun to timer efter.
Et helt liv reduceret til en pose i containeren.
Var det alt? Spørger man sig selv
Et liv, en historie, en omgang skrald
nu glemt for eftertiden
flygtig som røg.

Ingen kommer og besøger os mere
der er ingen interesse i historien
ingen der længere husker den.
Det hele føles så bekendt
hvert et øjeblik endnu et deja-vú.
Vi vågner gang på gang til den samme stille stund,
forstummet sagte.

Engang var vi unge.
Det var dengang
lige for et øjeblik siden
dengang dagene gik lidt hurtigere
lige for et enkelt øjeblik siden
så vendte vi hånden og kan ikke længere genkende vor reflektion.
Så hurtigt et liv kunne gå
blot et enkelt øjeblik
det kosmiske halve sekund
så tidligt og snarligt vi vågner med ukendte hænder.
Nu, hvor vi døde vågner og slukker.