Hvem er jeg?
Jeg er dronningen siddende på sin trone under en parade, som er startet kun til ære for mig. Jeg vinker på den helt rigtige måde, og på mit ansigt sidder et perfekt Mona Lisa-smil. Jeg er klar over mig skønhed, og føler intet behov for at være ydmyg. Jeg er det bedste der nogen sinde er sket for denne verden! Rundt om min høje trone, som er beklædt med det fineste silke, vrimler der med folk der hujende og skrigende prøver at få kontakt til mig. Men hvis de havde været lidt tættere på havde de set mit fjerne blik, og indset at jeg knap nok opfatter de er der. Jeg har intet behov for at mænge mig med pøblen, det står der nede, i deres slidte klude. Jeg nyder opmærksomheden, men mine tanker er et helt andet sted. For jeg har vigtigere ting at tage mig til!
Jeg blinker sløvt med mine lange vipper.

Hvem er jeg?
Jeg er en i mængden. Jeg har set frem til denne dag i mange måneder, og har gemt mit fineste tøj til lejligheden. Og deroppe sidder hun. Fornem, stolt og majestætisk, men alligevel nærværende og smilende. Det elsker jeg hende for. Selv om hun er dronning, smuk og rig, så tænker hun stadig på folket. Har ikke glemt sine rødder. Jeg maser mig frem mellem alle menneskerne, skrige hendes navn, prøver at få hende til at kigge på mig. For vi har noget tilfælles! Hvis hun bare kaster et eneste blik på mig, er jeg sikker på, hun også vil se det! Jeg vinker til hende, og presse mig frem mellem to gamle damer der står og vifter folk væk med deres stokke, for de vil heller ikke opgive deres plads. Men jeg er stædig, for jeg ved, jeg hører til deroppe, på silketårnet med dronningen.
Jeg blinker hurtigt, for tænk hvis jeg har lukkede øjne i det øjeblik hun kigger på mig.

Hvem er jeg?
Jeg sidder på gaden og raser. Alle de mennesker der pludselig strømmer til, bare fordi der kommer en dame og påstår hun er noget. Det er hun måske også, hvis dem der er noget er dem med mest flitterstads og andet skrammel. Alle de mennesker der tramper rundt i mit hjem, og spytter i min seng. For denne gade er det eneste hjem jeg har, og fortovet mit sengeleje. Jeg vifter et par fluer væk, og sender nogle skældsord efter de nærmeste folk, som reagerer som ventet, ved at ignorere mig. Men nok er alle menneskerne irriterende, og i særdeleshed komiske når de stadser sig sådan ud, bare fordi der kommer en dronning, men det jeg hader mest er at det ikke er MIG der sidder deroppe. At jeg ikke har fået den mulighed. Det gør mig så vred, at jeg har lyst til at kaste mig ind og råbe med alle de andre mennesker, men jeg lader være. Nok er jeg fattig og hjemløs, men jeg er ikke dum.
Jeg blinker hidsigt.

Hvem er jeg?
Jeg svæver på en varm luftstrøm lidt højere op og giver mig så til at cirkle som en anden grib. Men en grib er jeg ikke, ork nej. Jeg strækker blidt min hvide vinger helt ud, og svæver et par sekunder inden jeg skal baske igen. Jeg betragter, med hovedet på skrå, den mystiske optræden under mig, hvor folk myldrer rundt som i en anden myretue. Mens jeg mærker en blid brise hvisle gennem fjerene i mine vinger, lægger jeg specielt mærke til en myre der er tættere på end de andre. Der sidder den, på et bjerg lavet af underlige farver, og vækker min opmærksomhed. Som om den prøver at komme lige så højt op som mig. Men jeg er højest. Jeg kurrer glad. Egentlig er jeg ligeglad, vil knap nok bekymre mig om den, men alligevel flyver jeg i mindre og mindre cirkler og tager sigte. Så slipper jeg en klat, og flyver ubekymret videre og snart er den begivenhed glemt.

For dén er jeg!
Duen på himlen. Højt hævet over alle, men uden der er nogen der opdager det. Jeg er luftens rotte, men er også kærlighed og fred. Jeg er fri og hele jorden ligger under mig. Ingen bestemmer hvor jeg skal hen, eller hvornår jeg skal rejse. Pludselig er jeg der, pludselig er jeg væk; om i vil det eller ej. Jeg kan se alt hvad der foregår, men ingen ved hvad jeg egentlig har gang i. Alle kender mig, men ingen ved helt hvem jeg er. Alle er klar over jeg er der, men ingen er klar over hvor. Jeg kæmper for det JEG mener, er godt og ser jeg noget, jeg ikke kan lide, så skider jeg på det...