Pint og tortureret
som dolket i mit hjerte
jeg mærker blodet dryppe nu
og hele helved's smerte

Det skærer dybt i sjælen
at kæmpe disse kampe
som tvinges til at løbe
selv efter man får krampe

At mærke at systemet
er sådan skruet sammen
at man i et og alt som far
er underlagt madam'en

At sønnes smil og glæde
hans liv og leg i skoven
slet ikke vægter i en sag
mod moren og mod loven

Den følelse af afmagt
som lov får lov at skabe
betyder i det lange løb
at mange børn må tabe

Jeg vil dog evigt kæmpe
mod frustrationens trussel
for sønnens skyld jeg bøjer mig
omend det føles usselt

Hver gang han kommer løbende
og springer mig i armen
jeg mærker dog det stærke bånd
og i mit hjerte varmen