Er vejret ikke som livet?
Beviset vi alle bør have:
Hvert lysglimt det er en gave!
Blandt mørke og lyse, og kolde og varme og meget forskellige dage:
Tag aldrig et solstrejf for givet..
Til tider er vejret det samme.
Tør man tro en forandring har chance?
Kan man skelne en lysgrå nuance?
Måske prise en tom ambulance?
Med et smil vække folk af en trance?
Hjælpe den eller den i balance?
Gennem disen kan glæden godt ramme..
Lad aldrig din glæde forsvinde
Selv når stormene hærgende raser
Når de stærkeste huse de braser
Når de højeste træer de knækker
Når vulkanerne bjergene flækker
Der er altid et lysglimt at finde.
Vejr er a l t i d i forandring
Dit liv er den selvsamme vandring.