"Så læg da for Helvede den forbandede kuglepen!"
Det gav et sæt i Janne, da hun blev gjort opmærksom på sin dårlige vane, og hun holdt straks op med at klikke på den lille stift, der skød kuglepennens patron frem og tilbage. Hun stirrede forbløffet på Søren. Og inden hun nåede at registrere, hvad han foretog sig, blev hun ramt i hovedet af en genstand, der kom flyvende gennem luften.
"Undskyld, undskyld, undskyld." Med det samme den halvtømte rødvinsflaske havde sluppet hans hånd, gik det op for Søren, hvad han havde gjort. Han bemærkede stearinlysets flamme blafre, da flasken som i slowmotion bevægede sig henover den. Han så Janne synke sammen i den flettede kurvestol. Det, der skulle have været en hyggelig weekend i det lille afsides beliggende sommerhus, var pludselig blevet et mareridt.
"Hvorfor skulle hun også sidde med den kuglepen?" spurgte han sig selv. "Hvorfor Fanden kunne hun ikke have brugt en blyant?" Billeder fra de sidste tre år dukkede op i hans bevidsthed.
Politiet, der kom og hentede ham en tidlig morgen. Han var lige startet på sin uddannelse dengang. Havde lige mødt Janne... Han så over på den livløse skikkelse i stolen. Hvorfor var han havnet, hvor han var?
Tre år havde han tilbragt inden for murene nu. For noget han ikke havde gjort. For et drab, han ikke havde begået. Janne havde været den eneste, der havde vidnet til fordel for ham dengang. De havde været sammen på det tidspunkt, hvor politiet påstod, at han havde slået en mand ihjel. Janne vidste, at han ikke havde gjort det. Men ingen havde troet på hverken hende eller ham selv. Han var blevet dømt.
Han sad på gulvet ved siden af Janne. Hun var død. En stor flænge i tindingen havde hun fået. Hvordan kunne han gøre det? Det var hans første weekend ude. De havde glædet sig sådan til den. Janne havde sørget for det hele. Han så sig omkring. Resterne af maden stod stadig på bordet. Hun havde virkelig gjort noget ud af det. Gode bøffer, rødvin og stearinlys. Resten af rødvinen lå ud over gulvet nu...
Der lød et svagt "klonk" af noget, der faldt mod gulvet. Søren rettede blikket mod lyden. Det var den forbandede tingest, der havde udløst det hele.
Han tænkte på, hvordan han det sidste år ikke havde bestilt andet end at skrue kuglepenne sammen. Kuglepenne med skibe. Kuglepenne med nøgne damer. Kuglepenne med... Han var ved at blive vanvittig af kuglepenne!
"Eller måske er jeg allerede blevet det," tænkte han, mens tårerne begyndte at trille ned ad hans kinder.
Han rakte ud efter mobiltelefonen, der lå på bordet og trykkede 112. Så pustede han stearinlyset ud, og lagde sit hoved i Jannes skød..