Kirkestat
Ifølge velunderrettede kilder er ca. 86 % af den danske befolkning medlem af folkekirken. For mange politikere er dette et uomtvisteligt bevis på, at den kristne kulturarv nyder en voldsom folkelig tilslutning. Derfor findes normalt ikke noget akut motivation for at adskille dette særlige grundlovssikrede ægteskab af stat og kirke i Danmark.

Vores skandinaviske partnere har hhv. adskilt (Sverige) og overvejer dette (Norge). Dette er ikke nævnt alene for den moderne benchmarking (i næsten alle sammenhænge) skyld, men blot som et sammenligningsbidrag fra vores egen kulturkreds.

Når præster øver (skjult) politik på prædikestolen, medfører det reaktioner fra politikere, senest ved et ledende Venstre-medlems udmelding (jan. 2006) af Den Danske Folkekirke.

Ved sidelinien står den voksende næststørste religion i Danmark islam og betragter det aktuelle sceneri.

Hvorfor Kirke + Stat?
Som det er nu, behøver den danske folkekirke ikke forny sig særlig meget, da staten delvis har fjernet presset til fornyelse. Hvis man adskilte kirke og stat, ville kirken blive tvunget til fornyelse og derved forventelig til at appellere mere til den danske befolkning.

Danske gudstjenester er meget lidt besøgte, hvilket man godt kan forstå, når en almindelig gudstjeneste overværes. Det gennemsnitlige niveau for formidlingsevne og gejst fra den tjenestemandsansatte uniformerede person på prædikestolen er skandaløst dårligt - eller som kirkeminister Haarder udtrykte det primo jan. 2006 "kedeligt".

En privatisering vil kunne optimere dette forhold, hvilket er strengt nødvendigt, hvis der skal ske en tiltrængt opblomstring af den protestantiske tro i Danmark - noget der efterhånden er temmelig meget brug for.

Din webmaster er en troende protestant med respekt for andre religioner. Personligt ville jeg godt betale lidt mere til en anderledes engageret kirke; modsat for nærværende, hvor man er nærmere udmeldelse af det etablerede folkekirkesystem.

Der er sikkert andre vinkler, men hvilke?