I søvnen er mine tanker som en bugt, i solskin, stille og med spejlblank vandoverflade. Men alle mine idéer og forventninger bliver til små skrusninger... og når de ikke lykkedes irriterer det mig og bølgerne slår mod kysten. Over mig vil mågerne skrige... du er fejl, du kan intet gøre rigtigt, og mine mørke skyer vil spinke vandet til kæmpe altødelæggende bølger, som slår mod strandkanten og æder klipperne op. En dag vil min strand og bugt være borte, og mit sind være efterladt med intet andet end de skrigende måger... du gjorde fejl du er ikke god nok.