Næsten færdig med morgentoilettet på vores nyindrettede badeværelse, hører jeg din blide smukke stemme. Stille er du kommet ud til mig, står lige bag mig.
   "Kommer lykken alene?"
   Langsomt vender jeg mig, samtidigt med jeg tørrer de sidste dråber vand bort fra ansigtet. Vore øjne mødes.
   Dit morgenstrithår virker tilfældigt, sladrer om nattens bevægelser i den varme dobbeltseng. Dine øjne er kærlige, ømme, de fortæller mig du morer dig over mit spørgende blik. Lille Lykke, vores datter, sidder på din arm, gnider øjnene og pludrer tilfreds.
   Med tungen spillende over dine smukke bløde læber, og øjne der er klare, forførende, gentager du stille:
   "Kommer lykken alene?"
   Jeg fornemmer duften af din endnu varme krop, fornemmer duften af os. Koket udfordrende kaster du nakken lidt tilbage, ser ømt på mig. Blodet ruller i mine årer, hjertet hamrer i mit bryst. Øjeblikkets storhed rammer mig med en voldsomhed, der lammer min tale. Stum og med et overrasket udtryk ser jeg spørgende på dig, savner ord.
   "Tak fordi du elsker os så højt. Tak for din kærlighed. Vi elsker også begge dig, min ven."
   Så vender du dig langsomt, mens et drillende smil spiller om dine smukke bløde læber. Du elsker min oprigtige forvirring, elsker at overrumple mig med dine kærlighedserklæringer. Ved mit hjerte bliver varmt, ømt for dig og vores datter.
   Langt borte hører jeg dig pludre med den lille. Hendes små hvin af glæde fryder mit hjerte.
   Endnu en gang er det lykkedes dig, at vise mig det himmerige jeg talte om, da vi mødtes første gang. Endnu engang har du med få ord gjort mit liv rigere. Endnu engang har du ladet solen skinne på min dag.
   Lærer jeg mon nogensinde at fortælle dig, om den ømhed jeg har i mit hjerte for dig, for jer?
   Mens jeg gør mig færdig for at tage af sted, breder smilet sig på mine læber. Hvordan betale den gæld jeg har af lykke, glæde og kærlighed tilbage?
   End ikke alverdens blomster kan udtrykke de følelser jeg har for dig lige nu.

Med trygheden i mit hjerte, den endnu snurrende fornemmelse af dine bløde læber på mine, dine øjnes hengivenhed, ømhed, stiger jeg ind i toget der snart vil bringe mig til en anden verden end vores.
   Om ti timer vil jeg igen være tilbage i mit lille paradis. Jeg må virkelig strenge mig an, for at leve op til din smukke kærlighed.