Som digter man har det ej særlig let,
for at digte er kunsten at søge
et publikum, der er villig til det,
der hedder sin viden at øge.

Hvor går en digter hen, når han går
for et publikum at opjage
her tæller alle vildfarne får
for hvem han kan foredrage.

Jeg diverterer med digte blidt
og folk flygter nord, øst og sønder.
Jeg råber efter dem: - Tøv dog lidt,
her buldrer ej tomme tønder

De agter ej mine visdomsord,
men svarer med sagte knurren,
Jeg siger: - Det er jo fast et mord,
et manddrab på hele kulturen.

Da siger den modigste mand, jeg har mødt
han står der midt inde i flokken.
Min kære ven føl dig ikke stødt
af vores utidige brokken.

Vi mener ikke det hele så slemt,
blot janteloven vi følger,
den siger, du skal føle dig klemt,
hvis ej bag ved os du dig dølger.

Af alle de store love vi har,
den største er janteloven.
Den er god, hvis du står med numsen bar
og gerne vil være lidt hoven.

Jeg står mismodigt og lytter til ham
for er det nu rigtigt at dræbe
et digtergeni, det er da en skam,
når nu jeg så gerne vil stræbe.

Jeg rider min pegasus ene mand
og nyder dens flugt fra min sadel,
kritik kan være så god og sand,
men ros er nu bedre end dadel.