Der var engang i fordums tid,
hvor skjalde vandred her og hid
og sang om alt, hvad der var sket
til klang af guitar og trompet.

Som disse folk nu kom og gik,
det var informativ trafik
og rygter gik historier gak,
man grinte græd og sagde tak.

Og sekler kom og gik og svandt
med rygter, løgn og noget sandt,
lidt realisme, romantik
nyheder til en bred publik.

Lidt distancering var der dog.
For når man rundt i verden drog.
Så tog det tid, det si’r sig selv
at gå fra morgen helt til kvæld.

Historiens hysterese blev
på denne vis et nyhedsbrev,
hvis nyhed ej var meget værd,
ja faktisk bare til besvær.

Vi nu kan konkludere at,
hvis nyhed være skal en skat.
Så har den bare en værdi.
Du får den før, den er forbi.

I dag er nyhedskrav et jag,
vi driver dagligt dag for dag.
Vi vil ej ta’ til takke med
at tiden også går af sted.

Hvis der i Rusland sker et mord,
så skal det være på vort bord.
i Danmark, USA, Spankuk
før ofret si’r sit sidste suk.

Se det kan være meget svært,
men vi har ganske godt det lært,
på dette jag at sætte skik
med TV og elektronik.

Men her med gammel klogskabs spejl
har vi mon glæde af det gejl,
for jager det at få besked
om død og krig og grusomhed.