To præster mødtes i et tog, og det var ikke herligt,
for turen den blev mægtig lang og det var ret besværligt.
Den ene var en katolik i klædebon så sort,
den anden var en rabbi - streng - med skind om hattens bort.

Som de nu sad i den kupé og kiggede omkring
på loft og gulv og vægge, de sagde ingenting.
For hvad skal man mon snakke om af stort og små og kendt,
når den med hvem man rejser er en ægte konkurrent.

Dog samme chefer havde de, ja det er ganske kendt,
en tro kan diskuteres og blive endevendt,
men så bli'r sagen mindre nem med mening hver for sig,
endskønt at troen runden var af samme bolledej.

Det blev en smule pinligt ja var ikke særlig let,
i sædet vred vor pater sig, som på en taburet.
Så ku' han ikke dy sig mer, en finger rundt blev kørt,
bag flippens stive lærred og han sagde sødt og tørt.

Jeg hører, at i Deres land, man passer vel på sig,
men der er dog en regel mod at nyde flæskesteg.
Kan det mon rigtig passe. Den regel er nu sær,
når man nu ikke nyde må en dejlig flæskesvær.

Og sig mig nu hr. Pastor som præst på denne jord
har De mon ikke siddet ved et lækkert middagsbord,
og har De ikke prøvet, om det nu var så slemt
lidt flæskesteg at spise og denne regel glemt?

Jo, De har ganske ret hr. Præst jeg det skam prøvet har
endskønt det er forbudt, er jeg dog ikke vegetar.
Men sig mig nu hr. pater et spørgsmål frem bli’r sat,
skal De som katolik mon overholde cølibat?

Vor pater dybt nu rødmede for snak med den slags ord,
var faktisk meget pinligt, for det drejet sig om hor
for mord og vold er helt ok, men sex det er forbudt
det siger paven gerne selv, det har han nok fortrudt.

Det var et grimmer spørgsmål det, som her De frem har sat
jo vi skal ganske rigtigt leve helt i cølibat
og dog, jeg har DET prøvet, det er ganske rigtig set,
men jeg fortrød det bittert dengang da det var sket

Vor rabbi skælmsk nu smilede og strøg sig om sit skæg
han kikked ret på pateren med gustent overlæg:
For mig er sagen ganske klar for jeg er intet kvaj
jeg hel’re elskovs favntag ta’r end blot en flæskesteg.