Hvad er det der gør at vi har overskud?

Overskud til hinanden. Overskud til os selv. Overskud til omverdenen.
Nogle påpeger tidsfaktoret. Andre mener det er samfundsmæssige påvirkninger.
Og så er det spørgsmålet popper op: Hvorfor er der nogle mennesker som sagtens kan klare hele tidspresituationen, jobsituationen, børnesituationen og andre situationer og SAMTIDIG have overskud til fx at glæde sig på andres vegne.
Der er selvfølgelig visse faktorer, der skal være tilstede, for at tilstanden kan være gunstig til at kunne være ægte glad på andres vegne.
Misundelsen er IKKE en af disse omstændigheder. Og hvor er det misundelsen kommer fra? Udefra? Fra Uranus? Fra samfundet? Fra politikerne? Måske lidt af hvert, men størstedelen kommer nok fra os selv.
Fordi vi er blevet slaver!
Af alt muligt udefra og ergo bliver vi slaver af os selv. Utroligt godt påfund, lige en gang guf til den kommercielle verden, som altid er godfor en gang hjernevask.
Men der skal stadigvæk to til at skændes!
Mon ikke de mennesker, som oser af ro i sjælen, er stået af det løbebånd for mange år siden og mærkværdigt nok er de alle lidt oppe i alderen, og hører ind under den kategori, der hedder: Ældre, Det Grå Guld ( DGG) eller midaldrende.
Mange af disse individer har fundet ud af at de ikke GIDER, og her er nøgleordet. Gider.

Misundelse er nemt at beskrive. Det en anden har og som man gerne selv vil have.
Og der kan være mange grunde til at man ikke har det, men umiddelbart ville det nærmeste svar være: pga. SIG SELV!
Og i et årti/århundrede hvor begrebet SIG SELV næsten står tatoveret i panden på mangt og meget, så skulle da også, at det er med til at hæmme de fleste til at trække trynen op fra mosehullet midt på maven og se ud på verdenen og hinanden.
Carpe Diem, en kliche brugt af mange forkerte mennesker i utallige malplacerde situationer, dog ikke mindre sandt, er der mange der prøver at leve efter. Så hårdt, at de ikke ser, at vi er flere på denne jord end småamøber og støvmider. Og hvem kan sige sig fra, at man ikke kan lide, at andre deler ens glæde? Udover den altoverskyggende opmærksomhed, som mange fixer sig selv med hver morgen, så er der den lille sarte tingest, som åbenbart vejer ligeså meget som ti flodheste iført balletskørt, blylodder og håndvægte. Overskuddet!
Så måske er der nogen, som skulle vende sig om og gennemse den rygsæk de har hængende, og smide den smattede madpakke og de nedslidte bøger ud, inden de bukker under for overvægten.
Bare et forslag!