I blikkene, klare og rene
Mødes de nøgne sjæle
Hvor ord erstattes af ånd
Fra længslen, uden et mæle
Flygtige blikke forenes
Sekunderne at stjæle
Fornuften bør altid herske
Regere, og aldrig knæle
Kroppens sitren forstærkes
Udfylder hver en pore
Længslen rusker og river
Presserende, tvinger frem en tåre
Myriader af tanker forcerer
Hvirvler i affekt
Et facit er der kun
Den stiltiende accept