Stuen var begyndt at lugte. En tyk aroma af råd og mug som hang overalt, fra den ene krog af stuen til den anden. Når folk besøgte ham, slog han det hen som en medfølgende dunst der var umulig at fjerne og som kun gav huset karakter. Selv Jehovas Vidner gik i en stor bue udenom hans hus, for de mente ikke at en person der levede så fælt, stod til at redde. Han stod bag det broderede gardin og grinte mens han morede sig kosteligt over de to hvidskjortede unge mænd der hastede væk fra hans forhave i en sølle form for kapgang.

Da han havde grint færdigt, glattede han metodisk de dugfriske garbardinebukser, mens det glubske grin langsomt fadede ud af hver fold i hans ansigt. Til sidst var ansigtet blot en maske uden udtryk. Han trak vejret ind i en lang strøm og skød brystet frem, hvorefter han bevægede sig ud i bryggerset. Han var stolt af de lille rum med zinkvask og alskens værktøj til forskellige formål. Han havde selv bygget det fra grunden og tvivlede på eksistensen af noget bedre. Herude var den harske lugt kraftigst. Fugten drev ned ad de punkterede ruder og efterlod hvad der lignede ar i glasset. Ruderne, med deres ar, og ydermuren med tilsvarende revner i murværket, fik ham til at tænke på at hans hus efterhånden bar en slående lighed med det uhyre Dr. Frankenstein brugte størstedelen af sit liv på at give liv. Ved tanken revnede hans mund i et makabert smil, og han nærmest dansede mod en næsten usynlig lem i det grå betongulv. Uden at lade smilet forlade ansigtet, løfter han lemmen med en mærkværdig naturlighed. Som var det noget han gjorde dagligt. Stanken stiger med ét, men han fortrækker ikke en mine, for han elsker lugten. Den minder ham om menneskets forgængelighed og hvor lidt der skal til for at skubbe den udover kanten af livet.

En stemme klynker fra det lille rum under gulvet, og bliver kun mere og mere desperat da han bevæger sig ned ad den stejle trappe. Rummet er så småt at væggene kan nås med begge hænder samtidig. Loftet er så lavt at ingen mand af normal størrelse kan stå oprejst. Dette er hans opholdsstue, for det er her han opholder sig det meste af tiden. Hans lille "mandehule", hvor hans kødelige hobby hersker og han er Gud.