"Jeg får dig et sekund, der tænder mig med lys" lød en mandestemme fra den sorte plade under nålen. Musikken kom fra en teaktræsskænk ved siden af en abrikosfarvet lænestol. Kaya rynkede på næsen, hvad var det for en lugt? Hun kiggede rundt og fik øje på en plante, der stod i vindueskarmen. Hun gik hen til den, kiggede på de røde blade og mærkede på det gule pulver fra stilkene, i midten af blomsten. Hun satte næsen helt tæt og tog en dyb indånding. Føj, det var sådan der lugtede, en krasbørstig lugt af den der røde blomst. Folke kom gående efter hende. "Er du klar over at den her blomst lugter?" spurgte hun og så rundt i rummet. På væggen ved siden af hende hang et familiefoto. Folke var på billedet, sammen med Mor-Mille og Mor-Karla. Folkes morfar-Tage var der også og ved siden af billedet hang en guldnøgle, med en seddel i en snor. Kaya tog seddelen i hånden og læste på den. Til sommerhuset, Sverige: stod der. Måske var billedet fra en tur i sommerhuset. Hun kiggede på Folke, som stod helt stille ved siden af hende. "Har din mor læst alle de bøger?", spurgte hun og pegede på det sorte metalskab med glas låger, der stod op af en væg med ukurante kobberfarvede ansigter på. Folke tog en kulsort bog ud af skabet, den havde ujævne kanter og omslaget var løsthængende på ryggen. Han åbnede bogen ved den honningfarvede snor, der skulle være bogmærke. Kaya kiggede ned i bogen, hun læste et stykke højt der var markeret med en rød streg "Thi et barn er født os, en Søn er os givet, paa hans Skulder skal Herredømmet hvile;" Kaya forstod ikke helt hvad det betød og var ikke helt sikker på hvorfor Folke viste hende bogen. Han satte den tilbage på hylden og pludselig kunne Kaya se, at der stod flere bøger der mindede om den kulsorte bog, en salmebog og en bog om Vor Frelser Kirke. "Er din mor præst?" spurgte hun og smilede tilbage til Folke der havde smil op til begge ører. Han nikkede og smed sig i en sofa der kunne åbnes med snore, ved begge armlæn. Kaya lagde sig ved siden af ham og lyttede igen til manden på pladespilleren "Før regnen løber tør for tid til alt du bør og aldrig får fortrudt før hver en regn er slut".