Jeg skubber forsigtigt rationeringskortet over bordet med sitrende fingre. Kortet ligger grønt og lidt krøllet mod den mørkerøde fløjlsdug og jeg er lige ved at tage det tilbage igen. Det er det sidste rationeringskort, jeg har. Og det er kun onsdag. Men hvad er alternativet? Jeg kigger ned på mine hænder, der begynder at summe og brænde fordi jeg er nervøs. Jeg har på ingen måde råd til en læge. Det her er mit eneste håb for afklaring af hvad der er galt med mig.

Spåkonen ser anderledes ud end jeg havde forventet. Der er ikke nogen krystalkugle. Ikke noget tørklæde om håret. Bare en helt almindelig kvinde. Hun gransker mig mere end jeg bryder mig om og min mave slår knuder. Ikke kun af sult, men også af tvivl.

Jeg har lyst til at rejse mig op og spæne ud derfra, men tvinger mig selv til at blive siddende. Om lidt får jeg svar. Måske. Om lidt vil alle disse måneders grublerier være overstået.

Hvis hun altså overhovedet kan se noget.

"Du vil gerne vide hvorfor dine hænder nogle gange brænder og snurrer."

Pletskud. Noget kan hun da i hvert fald. Pludselig rejser nakkehårene sig på mig. Det føles som om hun kigger på mig indeni. Som om hun stirrer rundt på indersiden af mig selvom hun sidder foran mig med lukkede øjne. Jeg prøver at ryste fornemmelsen af mig, men det er som hun har fået øje på et eller andet stort og slimet nede i min mave.

"Interessant."

Den slimede fornemmelse breder sig indeni. Det er som om den får arme og begynder at kravle rundt derinde. Som om jeg har slugt en levende blæksprutte.

"Hvor gammel er du?"

Spørgsmålet kommer bag på mig. Hvad har det med noget som helst at gøre? Jeg synker og prøver at lade være med at kaste op. Hendes spørgsmål hænger i luften og jeg fremstammer "14".

"Interessant. Det er langt under aldersgrænsen."

Jeg synes overhovedet ikke det er interessant. Den slimede fornemmelse ændrer sig og bliver til ild, der spreder sig i hele min krop.

"Fascinerende!" Hun åbner øjnene og smiler til mig. "Hvordan har du det lige nu?"

"Forfærdeligt. Det føles som ild indeni."

"Ja, det kan godt være lidt overvældende første gang man får sat sin aera-energi fri."
"Min aera-energi? Det er da kun Magikere, der har det."
"Ja, min pige. Du er Magiker."

Det som om hele tyngdepunktet i rummet forrykkes.

Magiker? Mig?

Men så rammer virkeligheden mig. Selvfølgelig er jeg ikke Magiker. "Mine forældre er ikke Magikere, så det er umuligt."
"Spontane Magikere findes faktisk også. De er bare sjældne, men oftere langt mere kraftfulde. Dit liv vil aldrig blive det samme efter i dag."