Den skrabede med benene og vred sig halvt rundt on sig selv, mens blodet flød fra det dybe sår og dryppede ned på den mudrede jord, hvor en pøl af tykt blod hurtigt samlede sig. Dragens ben knækkede sammen under den og dens skællede skikkelse lagde sig ned i det dens gab med massevis af spidse tænder åbnede sig. Ud fra dens åbne kæber skød en ildstråle ud og nærmede sig hastigt mig. Jeg nåede kun lige at springe til side, da flammerne strejfede min skulder og brændte sig igennem mine slidte klæder. Nico råbte, da han hørte mit smertensskrig og kiggede bekymret på mig samtidigt med at han baksede med at få porten op. Dragerne brølede og hvæse af hinanden, mens de kæmpede om at få lov til at æde deres dødende artsfælle. De slog ud deres skarpe, lange kløer og svingede med halen. Mere blod sprøjtede til alle sider og ramte mig i ansigtet. De andre drager veg tilbage for den største af dem og rettede deres gule, slangeøjne mod mig og Nico. "Så det nu, Dina!" Råbte Nico og vinkede til mig. "Nu eller aldrig." Dragerne brølede rasende, da gitterporten faldt ned for næse af dem og bragte os i sikkerhed fra deres kløer og giftige hugtænder. "Kom," sagde jeg og tog Nico i hånden, der uden at prostere fulgte efter mig. Vi løb gennem de snoedede gader, der var små og ikke dækket af sten, som i borgen. Ophidsede stemmer lød bag os, da vagter i brynjer af stål og dragne sværd kom løbende bag os. "Det løb denne vej," blev der forvirret råbt. "Herind," peb jeg og løb en i en mørk, snæver gyde. Vores forfølgere fortsatte gennem den lille by og larmede mens de løb. De havde ikke opdaget os. Jeg åndede lettede ud og indså først nu at jeg havde holdt vejret. Nico så bekymret på mig og undersøgte mit brandsår. "Det ser slemt ud," udbrød han og trak hånden til sig, da jeg sagde av. "Lad os tage hjem," sagde jeg og tænkte på min mor i Birken. Min søster Melli og min storebror Davin. Hvad mon de lavede? Havde Drakan taget dem til fange? Jeg bad til at de var uskadte. Vi ventede et stykke tid indtil der var fri bane, før vi hastigt forlod byen, mens folk kastede lange blikke efter os og mumlede mistænktsom. Snart befandt mig og Nico sig i en skov ikke langt væk fra mit barndomshjem, der lå udenfor en lille by. Skoven havde brede, men korte træer, hvis stammer var flere meter tykke. Deres knoklede grene bredte sig til alle sider og bladene havde forskellige farve. Nogle runde, lignede æg, femlappede eller var spidse.