Jeg kan knap nok tro mine egne øjne. Er jeg havnet midt i et mareridt eller i en virkelig skøn drøm, hvor alt kan bliver til virkelighed?
For lige foran mig stod ikke bare holdet fra The Avengers, men også det unge hold fra X-men the First Class.
De stod og så på mig alle sammen. Det var så pinligt. Som om jeg havde horn i panden, hvad fik mig til at tænke på Loke. Jeg så på mig selv i den butiksrude jeg stod foran, for at se om han havde lavet sjov med mig, men nej. Jeg lignede mig selv.
Noget i mig så ønskede sig så brændende, at jeg kunne blive usynlig og flyve væk på samme tid.
Lige med et, gik der et sus igennem mig og jeg kunne ikke længer se mig selv i den butiksrude jeg stod foran. Det mest mærkelige og skræmmende af det hele, var at de vinger der voksede ud af ryggen på kunne alle se. De var store, hvide og flotte. De slog et par slag og så var jeg klodset i luften.
Jeg tænkte: 'God at ingen kan se, for de her er godt nok pinligt.' Jeg havde næsten lige fået styr på hvad der var op og ned, da en stemme i mit hoved sagde: "Tag dig ikke af det mit barn. Alt nyt begyndelse, er svært og du skal jo lige have det lært."
Det gav sådan et sæt i mig, at mine vinger flakkede forgæves og jeg havde kurs mod jorden igen. Et par stærke jernarme greb ud efter mig og en stemme sagde: "Så min lille kylling, jeg har dig. Flyv ikke før dine vinger kan bære dig i den rigtige retning." Jeg vendte hoved i mod ham, det var Ironman i egen høje person. Jeg tænkte: 'Prøver han at lave sjov? Suk, Bare jeg kunne give igen."
Endnu engang lød stemmen i mit hoved: "Du kan ikke snakke, kan du vel?" Jeg havde lyst til at slå løs på Iroman, selvom det ikke var hans skyld. Vi landet på jorden og han satte mig ned. Alle så i min retning og jeg vendte ryggen til dem. "Hvem af jer, er i mit hoved? Du kunne jo læse svaret ikke, så hvorfor stille det op i et spørgsmål, eller var det en konstatering?"
Højt sagde han: "Mit navn er Charles Xavier."
"Også kaldet Professor X," sagde en pige stemme.
"Tak Mindy," sagde Professor X, og henvendt til mig sagde han, "Kunne du tænke dig at være medlem i vores gruppe? Vi kan lære dig at styre din evne."
Jeg vendte mig om og blev synlig.