Hun havde en vældig hovedpine, da hun trådte ind i butikken, og det hjalp ikke, at de to trodsige unge ikke ville lystre hende i dag.
"Mikkel vi skal ikke have den ispakke, læg den så tilbage"
"Men mor jeg vil have en is nu"
"Nej vi skal ikke have is i dag, du fik en i går", sagde hun opgivende, og i det samme begynde Mollie der sad i indkøbsvognen at hulke.
"Åhh nej" udbrød hun irriteret, og tog den sut op fra gulvet som Mollie havde tabt.
"Far giver mig altid lov til at få en is"
"Jeg er ikke far"
"Nej du er dum", skreg Mikkel og løb trampende igennem supermarked.
"Mikkel kom så tilbage nu"
Hendes hovedpine blev kun værre af Mollies konstante gråd
"Hold så op med at græde Mollie", sagde hun vredt.
En dame på den anden side af fryseboksen kiggede op fra kødet og så anklagende på hende.
Hun rystede opgivende på hovedet og prøvede at få den lille til at holde op med at græde, mens hun kørte indkøbsvognen videre på udkig efter Mikkel. På en hylde i bogafdelingen faldt hun over en bog med titlen "Børneopdragelse", hun tog den op i hånden, overvejede om hun skulle tage den, og endte med at ligge den ned i vognen.
Mikkel stod stadig og krammede ispakken mellem sine små arme.
"Dum, du er dum" skreg han.
Hendes hjerte sank en smule, og hun sukkede dybt.
"Så tag dog den ispakke Mikkel, jeg orker simpelthen ikke mere"
Oppe ved kassen satte hun varerne op på indkøbsbåndet. En fredelig ro havde endelig sænket sig over familien, og hun kunne ikke lade være med at føle sig som en dårlig mor, da hun lagde ispakken op på båndet.
"Moooa"
"Ja hvad er der nu Mikkel", sagde hun trættende.
"Jeg sagde altså ikke noget"
"Moa" kom det igen, og hendes øjne faldt på Mollie, der sad i vognen.
"Sagde du... mor", sagde hun forbavset
Den lille pige begyndte at grine af begejstring.
"Dit første ord og det er mor, ikke far, ikke hej eller mad, men mor", hviskede hun stille for sig selv med tårer i øjnene.
Hun tog stolt fat i bogen, der lå i vognen og gav den til ekspedienten.
"Jeg behøves ikke den her alligevel".