"Det er din tur nu, Fox." Stemmen tilhørte Samantha, Fox Mulders søster. De spillede Stratego og Fox prøvede at få et overblik over sine tropper.
"En skam at jeg aldrig lærte hende at kende." lød det pludselig fra Scully, der stod i nærheden af Mulder. Han blev lettere overrasket.
"Scully!" udbrød han. "Hvordan er du her?"
"Det her er blot en drøm med minder fra din barndom, der blander sig med nutidige ting."
"Som dig."
"Ja."
"Man kan altid regne med at du har en rationel forklaring på alt."
Scully smilede og gik ned på knæ for at nærme sig Mulder. For Samantha var Scully usynlig.
"Hvorfor plager du selv?" spurgte Scully Mulder, der undrende sig over hendes spørgsmål.
"Hvad mener du?"
"Hun er væk, Mulder. Hun kommer aldrig igen."
Samantha skreg og der lød en høj lyd, samtidig med at rummet blev kraftigt lyst op. Mulder blev lammet over dette syn: Samantha i svævende tilstand på vej ud af et vindue.
"Samantha!" råbte Mulder, der intet kunne gøre. Der lød et andet skrig. Scully var på ud ligesom Samantha.
"Scully!"
En dybt fortvivlet Mulder forsøgte at gøre noget, men det var for sent.
"Du lærer det aldrig, Mulder." lød det fra skyggerne. Stemmen tilhørte Cancermanden, der altid røg.
"Din satan!" råbte Mulder. "Hvor er de!"
"Kig op mod stjernerne. Du plejer at kigge efter din dyrebare sandhed deroppe. Men jeg er lige her, Mulder og jeg har sandheden her: Du vil altid tabe og du vil lide over tabet af din elskede søster og din smukke makker."
Mulder prøvede desperat på at røre sig men intet hjalp. Cancermanden morede sig og dryssede aske på Mulder.
"Jeg myrder dig!" råbte han.
"Held og lykke med det!" sagde Cancermanden der med et blev til et gråt rumvæsen med store, mørke øjne. Mulder kunne se sig selv i de udtryksløse øjne. Han gik i panik.
"Nej!!!"
Mulder vågnede op fra sin sofa, badet i sved og med tårer i øjnene. Han rejste sig op og kiggede ud fra vinduet. Der var utallige stjerner i nattehimlen. En lyste kraftigere end andre og kom tættere og tættere på. Mulder blev blændet af den. Alt blev hvidt.