Karin tripper ind i stuen bærende på en stor skål risalamande. Hun forsøger febrilsk at fastholde et bredt smil. Ole gnider hænderne energisk og hugger skålen, for så at skovle risalamande op på sin tallerken. Samtidig sidder Jørgen på spring, mens han stirrer ængstelig på skålens svindende indhold. "Så, nu er det min tur", Jørgen flår skålen ude af hænderene af Ole, med det resultat at han vælter rødvinen ude over oldemors tallerken. Margit giver et sæt og kigger forvirret på kampen mellem Ole og Jørgen. Birgit tørrer op med en sammenbidt grinmasse samtidig med hun hvæser, "Nu skal mormor altså have lov at have noget".
Mens de to kamphaner skovler risalamande ind, får Karin og Birgit med øvede bevægelser styr på rødvins søen. Forvirringen står malet i Margits ansigt og hun ænser ikke Karins kamp for at hælde en halv ske risalamande op til hende. "Ole!" råber Birgit skingert, da han i et fast greb forsøger at trække skålen fra Birgit. Ole vågner kortvarig af sin rus og formår med det yderest af sin selvkontrol, at lade Karin hælde risalamanden op. Så er kampen i gang igen, sekundet Karin sætter skålen fra sig, er Jørgen og Ole over den igen. De to mænd rejser sig og griber skålen i et favntag, mens de ivrigt argumenterer for deres ret til skålens skat. "Nu er det nok!" Birgit rejser sig resolut og tager skålen. Men hurtige bevægelser deler hun resten af indholdet mellem de to mænd, som kaster sig over maden som et ulvepak.
"Den her havregrød er altså ikke som min mors. Der var aldrig klumper i mors havregrød" siger Margit, mens hun med en veltilfreds smasken knaser sin sidste skefuld risalamande. Ole stivner mens han er ved at skovle en stor skefuld risalamande ind og Jørgen stirrer på Karin med sammenbidte tænder.
Stilheden er øredøvende indtil Karin med forsagt stemme siger "Jamen det er jo mandlen, du har vundet gaven mormor". Ole vågner fra sit koma og begynder mat at nippe til sin risalande igen. Jørgen skubber sin tallerken fra sig og overrækker med overdreven ærbødighed en lille firkantet pakket til Margit. Hun tager den undrende i hånden, mens hun mumler noget om Hans og da han holdte sin 40 års fødselsdag i Blokhus.
Ole har også fået nok risalamande og lader sin opmærksomhed falde over gaven. "Nu skal jeg Margit" siger han, mens han men tilbageholdt iver pakker gaven op. Frem kommer et eksemplar af Sidney Lee's " My reality" og Ole lader bogen dumpe ned foran Margit med et tomt udtryk. "Ja, jeg faldt over den i Netto og syntes den kunne være sjov" siger Karin og udveksler et lille smil med Birgit.
Jørgen trækker opgivende på skuldrene og siger "Ja, det er jo en hyggeligt tradition med sådan noget risalamande. Skal vi få fundet terningerne, så vi kan slå om hvem der skal have den første gave?". Karin øjne udvides i et forskræmt udtryk, mens hun fanger sin søsters opgivende blik.