Vi er endelig nået til risalamanden. Jeg elsker at se den røde kirsebærsovs, løbe ned over mit hvide bjerg på tallerkenen, som blod, der løber ned af en hvid jomfruelig krop. Men jeg er også træt. En hel julefrokost med gutterne fra job og deres koner er udmattende. Så meget skuespil. Jeg er den sjove, single ven. Ungkarlen, ham der nægter at slå sig til ro. "Hey Jeff,", siger min formodede bedste ven. "Kan du ikke lige diske op med et par af dine vittigheder?" Jeg smiler falskt og svarer ham: "Selvfølgelig. Giv mig lige et øjeblik til at finde et par frem bagerst i hjernen." Også her nyder jeg godt af min fotografiske hukommelse. "Okay, okay. Jeg har en her. Hvorfor er der kun snemænd og ingen snekvinder?" Dramatisk pause. "Fordi det kun er mænd, der er dumme nok til at stå ude i sneen og fryse." Alle omkring bordet brøler af latter. De er pænt beduggede efter at have indtaget store mængder vin, øl og snaps henover de sidste par timer, så de er nemme at imponere. Jeg fortsætter: "Ved i så hvorfor julemanden får så meget sex?" Endnu en dramatisk pause. "Det er sgu da fordi han ved præcis, hvor alle de uartige piger bor." Igen fyldes stuen med højlydte grin og små søde fnis. Jeg blinker frækt til Sørens kone, fordi hun sender mig sådan et koket smil, da hun får mandlen. Hun er laber. Store bryster, hvid hud og en stram lille røv. Men hun er også forbudt område. Jeg skider ikke, hvor jeg spiser. Men for helvede, hvor er jeg en sulten mand. Det må vente til senere. Jeg rækker hende mandelgaven og venter med længsel på min egen gave.

Efter taxaen er kørt med det sidste vennepar, låser jeg af og går ud på badeværelset. Jeg ser mig i spejlet og ser mit sande jeg. Jeg kunne godt minde lidt om julemanden. Der er fire livsfaser, når det gælder julemanden. Man tror på julemanden. Man holder op med at tro på julemanden. Så er man julemanden og til sidst ligner man sgu julemanden. "Ho Ho Ho", min hule latter runger i rummet. Men modsat julemanden pakker jeg ikke gaver ind - jeg pakker dem kun ud.

Kældertrappen er lang og mørk. Jeg tænder lyset og pæren blinker et par gange. Jeg skal ned til mine gaver. Hvis jeg er heldig, kommer jeg måske i kanen med en sæk? Eller to. Jeg griner for mig selv. Nej, helt ærligt. Vi ved jo allesammen at det er præcis det, julemanden skal hvert år til jul. Så jeg kan lige så godt øve mig.
Jeg stirrer på den bedøvede krop på madrassen på gulvet. "Ho, ho, ho - og glædelig jul. Jeg ved præcis, hvor de uartige piger bor," siger jeg højt og ler, mest for min egen skyld. Og så sætter jeg mig i sofaen og venter på, at det er tid til at pakke min gave ud.