Jeg så med skepsis på den hvide kolde substans, jeg havde udsigt til foran mig. Jeg sad ved et rundt bord, omgivet af 10-12 mennesker i feststemning. Mennesket var for tiden den dominerende race på denne afsidesliggende planet. Jeg var så "heldig" at være inviteret til at overvære et af deres helligste religiøse ritualer.
De talte ivrigt sammen og humøret var højt. Efter tur modtog de den store skål og gravede det hvide sjask op af den, med en aflang tingest, der havde en lille fordybning i den ene ende. Lejlighedsvist blev der brølet og peget på en gylden genstand, viklet ind i en snor, anbragt midt på bordet. Dette resulterede som oftest i kaskader af højlydt latter fra de øvrige. Det skete med jævne mellemrum, at et af menneskene stak hovedet næsten helt ned i skålen og bevægede skeen langsomt, ligesom søgende rundt i den hvide substans. Dette blev fuldt af høje protesthyl fra især de små eksemplarer af racen, hvoraf der også var et par tilstede. Denne ejendommelige adfærd foregik i en besynderlig gemytlig stemning, der nok bør tilskrives det flydende indhold i glassene, der da også jævnligt blev fyldt op.
Pludselig fik jeg overrakt en aflang skål, hvis indhold var en uappetitlig rød og tyk væske der dampede varmt. Der hang en sødlig lugt ved denne klumpede grød, der mindede mig om et spildprodukt, efter et kompliceret kirurgisk indgreb.
"Skik følge eller land fly" var et ordsprog jeg havde lært på denne planet. Jeg ville gerne gengælde gæstfriheden ved at vise respekt for mine værters lokale traditioner. Der var altså ikke andet at gøre, end at gå om bord i det måltid jeg var blevet tilbudt. Da jeg sendte den aflange skål videre til min sidemand, havde den røde klumpede væske lagt sig som en halvt gennemsigtig hinde, over den hvide substans i min skål.
Senere, da jeg tappert har kæmpet mig halvvejs igennem denne mærkværdige egnsret, følger der en række uforklarlige hændelser hurtigt efter hinanden. Det første der sker er, at jeg pludselig har en stor og aflang tingest i munden. Den må være kommet ind sammen med den skefuld af den hvide substans jeg netop har indført. Jeg spytter naturligvis fremmedlegemet ud i håndfladen for at tage krabaten i nærmere øjesyn. Denne handling fører omgående til en voldsom og dramatisk reaktion blandt de tilstedeværende mennesker. Alle stopper øjeblikkeligt, med at skovle grøden ind i snakketøjet. Der bliver fniset, råbt og peget på tingesten i min hånd. I min befippelse, prøver jeg naturligvis, at skjule den under bordet. Dette er åbenbart vældig morsomt, for det fører blot til mere, larm og ståhej.
Bedst som jeg tror, at mit liv hænger i en tynd tråd grundet de voldsomme reaktioner hos mine bordkammerater, kommer afslutningen på hele det mærkelige optrin. Jeg får overrakt den føromtalte gyldne genstand der har ligget på bordet og ventet.