Tingesten

Opgavebeskrivelse

Skriv en fiktiv historie set fra en bestemt tings synspunkt, som om den kunne tænke eller føle. Tingen kan være hvad som helst - et møbel, et kamera, et lyssignal, en is, en bog og så videre. Gør meget ud af hvad sådan en ting ville tænke om os mennesker, hvis den nu kunne. Du bestemmer selv, om det skal være humoristisk, sørgeligt eller dramatisk.

Åååh nej! Vækkeuret ringer, jeg krammer hende lige lidt ekstra for at få hende til at blive, hun krammer mig igen mens hun vågner. Hun sætter sig op, og lader mig omsvøbe hende alt i mens hun vågner helt, jeg har ikke lyst til at give slip på hende. Hun slipper taget i mig, rejser sig og efterlader mig på sengen. Jeg mærker varmen forsvinde fra mig og ensomheden tager over.

Jeg kan høre hun går ud i bad, jeg håber sådan, at hun bestemmer sig for at komme tilbage i seng og lade mig omfavne hende. Men ak nej, efter badet ligger en hurtig make-up og tager tøj på.
Jeg hører døren blive låst da hun går. Hun har efterladt mig, alene i det mørke kølige soveværelse.
Hun har glemt at redde sengen inden hun gik. Når sengen bliver redt, føler jeg mig fin, lækker og indbydende, men i dag føler jeg mig bare brugt og udnyttet. Hvis jeg kunne, ville jeg græde nu.
Jeg prøver at tænke på hendes drøm i nat, selvom jeg ikke kan læse hendes tanker, kan jeg altid mærke når hun drømmer om ham. Dels fordi hun mumler hans navn, på den der kærlige lillepige agtige, men også lidt desperate måde, og selvfølgelig fordi hun altid trækker mig ekstra tæt ind til sig, når han rumsterer i hendes hoved.
Det er så ensomt uden hende her.

Jeg kan høre naboen gå rundt inde ved siden af, han spiller højt musik. Han har ikke noget arbejde, så han er hjemme det meste af dagen, og det er altid det samme irriterende og larmende musik han spiller. Jeg tror han har besøg, det lyder som en lidt ældre kvindes stemme, jeg tror det er hans mor. Hun lyder i hvert fald som en mor, der bekymrer sig om sit barns ve og vel.
Nøglen bliver skubbet i låsen, hun er hjemme! Jeg er ikke længere alene og ensom. Hun kommer nynnende ind af døren, hun er i godt humør, det er jeg glad for, jeg kan godt lide når hun er glad.
Hun stiller tasken og kommer op i soveværelset. Hun nynner videre mens hun griber fat i mig, ryster mig blidt, ligger mig på sengen og ligger nænsomt sengetæppet over mig. Hun stryger hånden over sengetæppet, og jeg kan mærke de blide og ømme kærtegn igennem, jeg føler mig igen lækker, fin og indbydende.

Jeg må være faldet i søvn, det er i hvert fald meget mørkt udenfor, og jeg kan høre hende børste tænder ude på badeværelset. Hun kommer ind i soveværelset i sin silkepyjamas, slår sengetæppet til side og kryber sig ind under mig, hun sukker veltilfreds.

Mmm.. Jeg elsker når det er sengetid, så får jeg igen lov til, at omfavne hende og varme hende.

Skriv kommentar

Besvarelsen Sengetid er publiceret 09/12-2013 02:36 af BittenBB under skriveøvelsen Tingesten.
Version 1 - 09/12-2013 02:36
Besvarelsen er på 463 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.