Som skud fra en automatpistol ramte dine ord mig lige i hjertet. "Jeg har været sammen med en anden." Jeg husker stadig, hvordan dine ord havde lagt sig som en tåge over mine tanker, da jeg mærkede, at aldersgrænsen for vores forhold var nået.
Jeg flår prismærket af kjolen, inden jeg hænger den på en bøjle og ind i skabet sammen med resten af min nye garderobe, alt sammen købt på dit kreditkort. Jeg smiler ved tanken om dit ansigtsudtryk, når du finder ud af, at der er et overtræk på kortet, som du ikke vil kunne redegøre for. Smagen af payback er som sød, mousserende vin i min mund. Flere af mine veninder syntes, at jeg skulle lave samme nummer, men min integritet er større end det.
I bagklogskabens irriterende, klare lys kan jeg nu se, hvordan vores forhold har været på vej mod afgrunden længe. Først holdt vi op med at sige "Jeg elsker dig", så talte vi næsten ikke om andet end praktiske ting og aldrig om os to, indtil omgangstonen mellem os ændrede sig, og vi begyndte at råbe af hinanden og blive irriterede. Men jeg ville stadig have ønsket, at du havde afsluttet det på en pæn måde, i stedet for at være mig utro.
Bitre tårer bryder uvelkomment frem i mine øjenkrogene, da jeg tænker på, at du ikke kunne vise mig den respekt, som jeg fortjener. Måske er det derfor, at beslutningen om at forlade dig ikke var så svær? Det giver et sæt i mig, da manden fra flyttefirmaet pludselig står i døren til soveværelset, og jeg tørrer hurtigt tårerne væk. "Vi har sat de sidste flyttekasser i stuen. Har du det godt?" Jeg ser overrasket op på ham, da hans toneleje skifter fra professionel til bekymret.
"Ja, tak. Sender I en faktura, eller har du den med?"
Han holder et stykke papir op foran mig. "Jeg har den her. Jeg skal bare låne en kuglepen, så jeg kan underskrive den for dig."
"Jeg har en i min taske i køkkenet." Han følger tæt efter mig ud i køkkenet, hvor jeg finder kuglepennen og rækker den til ham. Han laver hurtigt en ulæselig underskrift på papiret. Så tager han pludselig et vistikort frem og skriver noget på bagsiden af det, før han giver mig det.
"Jeg ved, hvordan det er. Jeg har lige selv været igennem samme proces for et år siden. Jeg har skrevet mit privatnummer på bagsiden. Bare for en sikkerheds skyld. Man ved jo aldrig ..."
Jeg kan ikke lade være med at smile lidt til ham. "Næh, det gør man jo aldrig ..."