Det er ikke for ingenting, at der er aldersgrænse på byen natteliv. Jeg tør knap nok tænke på, hvad der ikke ville ske, hvis man slap folkeskoleelever løs på diskotekerne. Børn kan være ondskabsfulde, og det bliver ikke bedre, når de kan gemme sig i mørket. Det kender jeg selv. Når man indhyller sit ansigt i skygger, er man ikke sådan lige at se i øjnene. Det gør det nemt. Nu er mine øjne hævede, og det er ikke let at følge med i den fodboldkamp, der bliver fremvist på det skrattende fjernsyn i hjørnet. Her lugter sterilt. Straffesparkfelter, målmænd og røde kort - jeg ved alligevel ikke helt, hvordan det fungerer, men jeg kan høre et publikum huje mekanisk i baggrunden. For nogle nætter siden var det samme øredøvende larm, der omgav mig ved mellem strobelysene, blot spædet op med nogle hypnotiske rytmer af den slags, der kan fordrive enhver fornuftig tanke, som måtte finde vej gennem beruselsen. En natlig strøgtur er ikke ufarlig, især ikke for unge mennesker. Det er godt, at man holder de helt små borte. Hvis de havde samme muligheder som os, ville skolegårdene være badet i blod - jeg kan godt huske, hvordan det var dengang. Pigerne ser stadig lige så kønne ud. Næsten mere nu, da de er ude af rækkevidde. Måske burde de alligevel vove skindet og tage ud en aften. Det ville ikke gøre mig noget.

Efterhånden som jeg vågner, begynder også smerten at røre på sig. Jeg troede, at de havde stedt den til hvile med deres medikamenter. Er jeg ikke længere bedøvet? Jeg er absolut ikke længere bedøvet. Hvis ikke det gjorde så forbandet ondt at dreje nakken, ville jeg kunne se, hvad klokken er. Jeg skal snart udfylde den politirapport. Jeg orker det ikke. Helst af alt vil jeg glide tilbage i en bevidstløs døs. Da kunne jeg ikke mærke ubehaget, og jeg lod mig ikke udmatte af tanken om snart at skulle beskrive min overfaldsmand. Attentatmand kunne det have været, hvis ikke den skaldede havde grebet ind. I så fald ville jeg i hvert fald ikke skulle belemres med de bureaukratiske processer. Hvis her var en klokke, ville jeg ringe efter sygeplejersken, uden at vide hvad jeg ville spørge hende om. Hvornår kommer betjentene? Sig til dem, at jeg ikke gjorde noget galt.