Nu får hun snart brug for mig! Solen stiger op over horisonten og vi kører i sneglefart ind til city mens hun nyder morgenstundens dis og flimmer. Hun drømmer sig væk men det kan man ikke sige om de andre, for utålmodigheden er ved at være hørbar både foran og bagved os. Jep - nu er hendes hånd her hos mig og jeg hopper villigt ind i hånden og tager turen fra lommen op til hendes næse. Vupti så sidder jeg dér, i al min røde vælde, og hun ruller vinduet ned for at se over til naboen. Hun bare kigger og kigger på ham indtil han kan mærke hendes blik. Han vender sig om mod hende med et vredt blik, men udtrykket ændrer sig så snart han får øje på mig! Herligt - så fik vi igen kaldt smilet frem hos et vredt menneske! Da dum da dej, da dida dej, bum bum, og... da di da dej! Dagen gik og det blev aften. Hun og manden er nu i lufthavnen for at hente hendes far som hun ikke altid har det bedste forhold til. Det har været en on-off kontakt siden dengang, men mest off. Han valgte at dyrke karriereræs, uden at tage sig af sine to døtre efter at han skred fra deres mor. Nu vil de to mødes igen. Men det sidste hun skal gøre er at tage mig op af lommen! Uf nej! Jeg vil ikke misbruges - kan hun da ikke SE det? Åh nej! Han kommer gående med sit smil påklistret og en af hans venligtoverfladiske fraser som hun ikke kan udstå, men som hun jo altid besvarer med et smil og kommenterer med en tilsvarende frase. Alt er lutter falsk idyl og han kaster et af sine skæve blik op på hende for at se, om ikke hun giver ham en chance for at eksplodere i et raserianfald. Det ignorerer hun som regel, og spørger bare pænt til om han have en god rejse. Dét spørgsmål ignorerer han, men kører i stedet frem med en masse ligepåoghårdt spørgsmål, helt uden finfølelse og uden sans for at få en fælles god og varm og intens følelse af samhørighed. Og nu sker det! Der er ikke engang gået tre minutter! Åh nej - katastrofe! Hendes fine hånd griber om mig og jeg har ikke en chance for at undvige. Jeg kommer med hele vejen op til hendes næse. Hun sætter mig på og kigger på sin far. Dét er misbrug af mig! Intet smil, kun et iskoldt blik får hun som svar. Og ja, hans kommentar får hun også: "Skal du gøre nar af MIG?!! Hvis du synes jeg er en klovn, går du bare din vej - og jeg går min. Du skal ikke mere regne med mig! " Han går til udgangshallen for at tage en taxi et eller andet sted hen, mens hun og manden står tilbage. Ikke med en lang næse, men med en rød og blød plastkugle på næsen.