"Hej Ole! Dejligt at se dig her. Går ud fra at du og jeg lige har hørt det samme stykke musik. Hvad synes du om det? "
"Hej Lukas, jo tak, det var flot med hele orkestret og violinisten. "
"Ja altså jeg kan kun sige wauw! Aldrig har jeg hørt magen til fortolkning af denne symfoni. Her til aften blev jeg dybt berørt. "
"Jeg lod være med at genkalde mig baggrundshistorien for kompositionen, men valgte at tage en fristund i koncentreret lytte position. "
'Det kan du altså gøre bedre! Ud med sproget, eller holder du mig for nar?' tænkte Lukas, og sagde:
"Og? Hvad fik du ud af det, Ole? "
'Lukas, kan jeg stole på dig? Jeg vil ikke indfanges i dine eller andres tanker!' tænkte Ole, men højt sagde han:
"Joshua Bell havde taget sin gamle italienske violin med - og den havde en dyb, varm klang! Jeg var helt paf. Violinspil er ellers, synes jeg, anstrengende at høre på, men denne klang mildnede indtrykket. Næste overraskelse var, at orkestertonerne var langt dybere end ellers! "
'Ole, du kan jo sige noget godt!' tænkte Lukas og fortsatte samtalen:
"Lige netop! Der udgik hjertevarme, styrke og intensitet fra orkestret og disse følelser gik lige ind i maveregionen hos mig. "
"Violinen nåede kun mit hoved, men der fulgte en velgørende varm tone med."
"Og så kom pigen ind på scenen, lagde du mærke til dét Ole? Trianglen den lyse og glade, der fik mig til at smile og drømme om en skærsommernat. Men paukerne varslede hærens ankomst! "
'Lukas hold op! Du går for tæt på! Hvad vil du mig?' Ole gik lidt væk fra Lukas, som fulgte med.
"Men, så kom fløjterne og blæseinstrumenterne med vidde og bredde i deres penselstrøg. De havde karisma og udpenslede et eventyrligt landskab for mit indre øje. Vidunderligt! "
'Hvad sker der nu med Ole? Han ser lige pludselig total sindsforvirret ud. Sikke skræmte hans øjne er blevet, og sikke de stirrer stift på mig! Hvordan kommer jeg nu væk fra ham? Jeg må forsøge at snakke videre - måske forstår han slet ikke musikkens verden, og er derfor så forskrækket? Men hvad laver han så ved sådan en koncert? Rachmaninov er bestemt ikke for nybegyndere. Er Ole en nybegynder?'
"Da vi nåede 3.sats var det som om alle i orkestret samarbejdede om at løfte os tilhørere op, op, op i luften mellem de vældige bjerge. Vi svævede som ørnen. "
'Hvorfra véd Lukas hvad jeg oplevede? Hvordan kan det være at han kan læse mine tanker? Det må han ikke! Jeg må holde vejret. Ikke tænke, så han kan høre det! Være stille! Ikke tænke! Ikke tænke i ord. Stille shhh ...'
"Var det oboen der nåede mit øre mens jeg svævede? Jeg elsker lyden fra oboen. Det er en gave at få de toner at høre mens jeg svæver, med det skønne grønne alpelandskab under mig! Kontrabassen svarer som et dybt, stort ekko fra bjergene. Kan det blive smukkere? -
Ole! Stop! Hvorfor løber du væk? Stop Ole! "