Jeg husker første gang vi mødtes..
Det var en lørdag formiddag på Mac Donalds. Du stod pludselig foran mig og sagde at jeg så dejlig ud.
Din direkte facon, slog mig ud af kurs og jeg var betaget af din intense charme. Vi begyndte at ses ofte. Tog på telttur eller lange køreture.
Vi nød hinandens selskab og jeg var blind. Jeg ignorerede de små alarm-lamper der ind imellem blinkede.
Du kunne blive flintrende tosset, over en kop som ikke stod på sin faste plads i skabet. Hvis håndklæderne ikke var lagt sammen på din specielle måde.
Tiden gik og vi flyttede sammen.
Det skete, at jeg kom til at gøre dig sur. faktisk skete det ofte. Jeg overbeviste mig selv om, at det var min egen skyld..Jeg var selv skyld i at du gav mig en lussing, tog kvæleertag, mens du pressede mig op ad væggen.
hvis det ikke lige var kropslig afstraffelse, var det psykisk terror. Som den dag du tog mine bilnøgler om morgenen, så jeg ikke kunne komme på arbejde. Jeg skulle lyve over for min chef. Noget med at jeg havde fået det dårligt. Jeg skammede mig. Du straffede mig jo kun, fordi jeg havde glemt at vande i drivhuset
En dag kom jeg hjem fra lægen. Jeg var gravid, men jeg sporede en kold tomhed i dine øjne.
Den dag sluttede mit gamle liv og volden begyndte for alvor, men jeg lukkede af. Min manglende reaktion gjorde dig blind af raseri.
Vendepunktet kom 3 uger, inden jeg skulle føde vores barn.
I begyndelsen af sidste måned i min graviditet, foregik alt i slowmotion. Vand i kroppen og ømme ben gjorde mig langsom. Mine langsommelige bevægelser må ha provokeret dig..
Som lyn fra klar himmel hamrede din næve igennem luften. Jeg stod med et par tallerkner i hånden.
Jeg følte jeg blev ramt af et tog, da din næve nåede mit kindben. Jeg så i en tåge af stjerner, de to tallerkner, danse oppe i luften over mig.
Fra en helt ny vinkel, så jeg nu loftet i køkkenet, samt undersiden af et spisebord. "This side down" stod der minsanten under bordpladen...
I det fjerne hørte jeg yderdøren smække med en sådan kraft, at dørrammen blev slået løs.
Der lå jeg!. Højgravid og stirrede på undersiden af en bordplade med verdens mest logiske tekst !
Gad vide, om min mave kan være bag rattet i bilen, tænkte jeg da jeg gravede min røde kuffert frem.
Gad vide om jeg kan huske koden til benzin kortet, tænkte jeg da jeg slæbte kufferten ud til bilen.
Mine hænder rystede ukontrolleret, da de stak nøglen i tændingen.

En solstråle ramte mit forslåede ansigt. En lang lige landevej foran mig, En tåre løb ned af min kind. Ikke fordi jeg var ked af det, men af lettelse.
Jeg tændte radioen og hørte sangen med Christina Aguilera.
Trods ømheden i min hævede kæbe sang jeg med:
I am beautyfull, nomatter what they say, words can't bring me down !