Jeg kan mærke hvordan min mave rumler, jeg har ikke spist i flere dage.
Pudselig kommer der en kølig bisse forbi mig. Får gåsehud.
Jeg kigger ned på min hund, en halv gammel labrador, næsten udhungret. Han kigger tilbage op på mig og udstøder et lille piv.
”Jeg gætter på at du er hundesulten.” Siger jeg, jeg begynder at smile. ”Eller at du hundefryser.” Jeg udbryder i et stort grin, men bliver afbrudt af endnu en kold bisse.
Jeg prøver at pakke mig ind i min frakke. Men den er våd, kold og fuldt med huller.
Det er en af de koldeste januar måneder jeg havde oplevet. Jeg er træt af det hele, livet der hjemme i lille mors perfekte spisestue.
Hun plejer kun at snakke om Søren. Den perfekte ældste søn.
Han har et stort hus og tre sommerhuse i hver deres land. Han var ejer et af de store markedsførende firmaer. Jeg kan dog ikke huske hvad deres produkt er, eller navnet på firmaet.
Han har en smuk, slank kone, som endda er naturligt blondt, kan jeg huske hvordan han normalt blærer sig med det. Han har også to børn, en dreng og en pige, de har ikke nogen problemer med. Og hvordan Søren kunne blærer sig med sin uddannelse, mange rejser med firmaet og det perfekte liv der hjemme.
”Den der lærer sidst lærer bedst.” Siger han altid til familiesammenkomsterne. Til at brække sig over mener jeg.
Min hund ligger sig ned på en papkasse. Tænkt engang, hvis han ikke var født, var jeg den perfekte søn. Så var jeg den perfekte familiefar, og så var jeg ejeren af firmaet.
Men pudselige bliver stilheden bryd af en cirerende. Der er en ambulance. Jeg følger efter den, og bliver ledt ud til Søren hus. Politiet prøver at lede mig væk fra stedet, men fortæller at det er min brors hus. De kigger på mig. De tror selvfølge ikke på. Hvem ville også det, at tror på en hjemløs, så skulle man være dum. Jeg ser han kone komme ud af huset, med et hul i hovedet. ”Klaus!” Råber hun og løber hen til mig og omfavner mig. Jeg er tavs.
”Han var fuld, så fuld” Siger hun med tårne i øjne. ”Han havde næsten tømt vinskabet, på grund af at han firma var gået komkurs. Han tæskede alle og en i huset. Og skyd vores hund og ham.” Jeg ser hvordan at lægerne bærer en ligpose ud i ambulance.
”Han har været en alkoholiker i flere måneder.” Siger hun mens hun ked videre.
Før at jeg bliver led væk fra stedet igen siger jeg. ”Græsset er altid grønnere på den anden side”.
Jeg gik fra stedet med et smil på læben.