Altså for det første gjorde det ondt. Sådan rigtig ondt. Som når man banker sin storetå ind i bordbenet, eller kommer til at træde på en lego klods. Det gjorde så ondt at jeg var nødt til at nive mig selv i håndledet. Du ved, lige der hvor huden er helt blød og gennemsigtig. Jeg prøvede at fortælle ham at han skulle lade være med at sætte sig så tæt på hende, men det hele var så sørgeligt, for jeg havde ingen ord. kunne ikke være bekendt at beklage mig, jeg ejede ingenting. Kun rettet til at nive mig selv i håndledet. Det gjorde ondt. Jeg frøs. Blev pludselig bevidst om hvor meget dårligere til alting jeg var end alle andre. Hans hånd strejfede hendes. Jeg undrede mig ikke engang over hvorfor. Selvom hans hånd lige så ofte strejfede min, fandt jeg det ikke underligt at han også var med hende. Hun var så meget smukkere. Jeg fik pludselig lyst til at straffe mig selv, fordi jeg havde troet han kun var til for mig. Ville hjem. Egocentreret. Hvor sørgeligt. Nev mig selv endnu hårdere. Hvorfor begyndte det ikke at bløde? Der var en kort pause i musikken. Rykkede plads. Flyttede mig hen til de andre, til gruppen. Tættere på dem. Bildte mig ind at jeg gav ham en chance for at rykke væk fra hende. Tættere på mig. Måske var det bare et ynkeligt forsøg på at pine mig selv. Mit håndled gjorde ondt. De andre kiggede på mig. Medlidenhed. De havde set det. Ydmygelse. Hvorfor græd jeg ikke? Kiggede hende lige ind i øjnene. Hun smilede, det kunne jeg godt forstå, han var dejlig, ham hun sad hos. Jeg kendte det alt for godt. Han tog hendes hånd igen, og jeg kunne igen alt for godt forstå hvorfor han valgte hendes, i stedet for min. Det var også lige meget, bildte jeg mig selv ind, selvom jeg, med neglene, greb fat efter håndledet igen. Fik øjenkontakt med en af de andre, fortalte ham at jeg gerne ville hjem. Han havde set det hele. Forstod. Jeg rejste mig hurtigt, blev overrasket over at jeg ikke var blevet forstenet, når nu det hele føltes så koldt. Udenfor var natten lindrende. Fik en hemmelig lyst til at tage min ven i hånden, fortælle ham det hele, og lade ham ae mit håndled. Jeg gjorde ingenting. Sagde ingenting. For, du ved. Huden på håndledet er så blød og gennemsigtig.