Anna kigger ud ad vinduet. Sneen daler stille, som hvide krystaller der glimter i solens spæde stråler. Hun sukker stille, og tænker over hvad hun dog skal lave i al den tid, der er til det bliver aften, og mormor og morfar kommer med gaver. Hun vender sig væk fra vinduet, og løber ned i stuen. "Mor, mor! Må jeg ikke godt gå ud og lave en snemand?" spørger hun, mens hun ivrigt hopper op og ned. Hendes mor ler en varm og glad latter, "jo, bare du tager noget varmt tøj på" Anna skynder sig ud i gangen, flår flyverdragten ud af skabet. Hopper i den hurtigere end hun kan tælle til 3, trækker huen ned over ørerne og tager vanterne på. Døren smækker hun bag sig, da hun løber ud i den hvide sne. Hun smider sig ned, og lader de hvide fnug lægge sig om hende som en dyne. Efter adskillige sneengle, samler hun en snekugle, triller den hen over den hvide jord og fjerner den skyagtige sne, der dækker jorden.
Efter adskillige timer, rejser hun sig pustende op og betragter sit arbejde. Anna er godt tilfreds med sin snemand, der smiler ud mod vejen. "Nej hvor er den blevet flot!" Fars stemme lyder bag hende, hun vender sig rundt, løber hen og kaster sig om hans hals. Han ler dybt og julemandsagtigt. Julemanden tænker hun! "Far, tror du julemanden kommer med gaver i nat?" "Selvfølgeligt gør han da det" svarer far smilende, og bærer hende med ind.
Idet far åbner døren, bliver Anna mødt af den dejligste duft af julemad. Hun indsnuser lyksaligt duften, med et forventningsfuldt suk. "Anna, går du op og skifter tøj? Mormor og morfar er her om en halv time." Mor råber til hende gennem osen og syden fra flæskesteg, brunekartofler og medisterpølse. Anna løber op på sit værelse, finder nissehuen og sin yndlingskjole frem. Hun trækker sine bukser af, og nynner "Kender du den om Rudolf?"
En dytten ude fra vejen, signalere at mormor og morfar er kommet. Anna løber ned ad trappen, åbner hoveddøren og vinker til mormor og morfar.
Anna, mormor, morfar, mor og far sidder rundt om juletræet, alle sammen omgivet af deres gaver. Anna har fået legetøj, bluser, en ny bamse og et løbehjul, men nu rejser far sig og går ned i kælderen. Anna kan høre ham rumstere der nede, og kort efter kommer han op igen. I favnen bærer han en lille hundehvalp. Han sætter den ned på gulvet, og den løber logrende hen til Anna, om halsen har den et halsbånd med et julekort: "Til Anna, fra mor og far." Et bredt smil breder sig på hendes læber.
Se det er et rigtig juleeventyr!